Min store dreng

I dag starter Max i børnehaven og det er første gang med sådan for alvor kan blive bekræftet i, at GUD hvor er han blevet stor og det bliver jo nok ikke den sidste. De sidste to morgener har han så også opført sig lige lovlig stor. Han er rimelig ligeglad med hvad moren siger og jeg må så til sidst give efter for min nyopdagede vrede, som jeg er meget lidt stolt over. Men jeg siger dig, den kommer som lynet fra en klar himmel. Så det er knap så hyggeligt, men det er vel noget med at være mere konsekvent og en weekend med sygdom undstøtter ikke ligefrem gode intentioner i den retning. Men nu har jeg siddet og kigget hans mappe med billeder, tegninger og malerier igennem fra vuggestuen og det er jo rørende. 2år og 8 måneder siden, at der skete et mirakel i vores liv. Nu har vi to af slagsen og jeg føler mig bare så heldig : )