18. januar 2010

Max har vist sparet på stemmen her i weekenden...

...men hold da fast hvor han kom igen her i morgen..... Max har speedsnakket fra vi stod op kl. 7.30 og til hans Farmor kom efter ham. Jeg følte ikke han var helt frisk nok til første dag i børnehaven, men han er frisk nok til snak ; )
Efter sådan en drænende weekend tror jeg bare det blev mig for meget. Efter utallige gange at bede ham om at være stille lidt udbrød jeg...så hold dog kæft, Max! Jo, jeg var stiktosset og i forhold til Max, så hjalp det og ikke andet, for alt andet var vist prøvet først.
 Mit største handicap ift. min sygdom/me er manglende overskud. Jeg føler mig nemt presset og stresset og så bider jeg fra mig. Men puha...jeg hader det mere end noget andet. Så da han demonstrativt lagde sig under min dyne og erklærede, at han bare ville sove så, måtte jeg jo rede trådene ud.
Heldigvis kan han komme over og få one-man-love hos Farmor & Flemming.
Han er stadig enebarn på mange punkter. Glad for sin bror, men tager meget opmærksomhed og det vil nok tage lidt tid at få en ballance der.
Mathias har lidt under storebrors sygdom her i weekenden og lige nu benytter han sig at freden omkring sig og sover sødt. Jeg fik handlet bleer, modermælkserstatning, for der var lavvande og hvad vi ellers manglede og en nydelsestur var det ikke, men nu er det overstået og jeg kan glæde mig over at resten af eftermiddagen er min og Mathias' til vi i aften får Farmor, Fl. og Lennart til mad, da drengene skal ud og bowle. Altså de voksen af dem. Vi andre skal hygge os herhjemme og kigge lidt på strikkeopskrifter..sokker, som Svigermor har haft med. I morgen må jeg til Kvickly, hvor der er garn på udsalg og på posthuset : )

Ingen kommentarer: