11. december 2009

Så skal der dælme festes...

Aftenen sluttede ikke ret godt igår. Mathias græd og var bare mega urolig. Vi var begge irritable..Preben og jeg og det endte da også med, at jeg gik i seng med en grædende dreng og Preben satte sig herud i fred. Det var bare i vores aften. jeg kan som et knips med fingeren mærke, at de her ting påvirker mine nerver og mit indre stress niveau. Glemmer alting igen og kan intet overskue. Men heldigvis er skyerne ikke ret store og hænger her ikke så længe. Mathias er faldet i søvn efter vi lige tog et bad og Preben og jeg er også glade for hinanden igen : )
I aften venter en fest på mit arbejde og jeg glæder mig rigtig meget til at komme lidt hjemmefra og hygge mig. Jeg skal vist have en lille pind i øret, det er længe siden og jeg trænger vist til det. Så bilen bliver herhjemme og jeg skal med bussen derud og en taxi hjem igen. Jeg havde ellers planer om en fin kjole over et par jeans, men den kjole sidder sjovt foroven og stropper passer ikke med bh'en. men heldigvis fandt jeg en tunika i dag, som er sød og med et par høje hæle og lidt flot make-up, så tror jeg sku jeg napper det look i dag. Vi er aldrig sådan vildt overdressed derude, så det skal nok gå an ; )