Dagen derpå

Det var hyggeligt igår. Vi spiste, snakkede, var alvorlige, dystede i "hit med sangen" og julebanko og det var dejligt at være ude og være social lidt. Det er ikke helt det samme som før hen, jeg er ikke den samme, omstændighederne er ikke det samme. Jeg gik hjem kl. 00.30 sådan ca., der var jeg træt. Jeg kom hjem til en sovende hytte, hvor Mathias havde kørt Preben træt. I dag virker han mere rolig indtil videre. Jeg snakkede med vores stedfortræder igår og til næste år, når jeg kommer tilbage, så kan vi ende ud med, at der er 2 pæd. der må ryge, da vi får færre børn end normalt. Vi har nemlig to 2. klasser og får kun en børnehaveklasse og det regnestykke går jo ikke helt op. Det vil give en masse ballade med og vil jo også betyde, at det flexjob der i forvejen er svært nok at få, måske bliver endnu sværere, hvis arbejdspladsen ikke er gearet til det. Jeg tænker meget over det og som jeg har skrevet er det et stort ønske, men størst at blive på min arbejdsplads. Så jeg har tænkt, at jeg så må gå et par timer ned i tid om ugen og så ellers bruge min paragraf, når det bliver for meget, som gør at arbejdet får refunderet den tid jeg så ikke er der og kan sætte en vikar ind. Så det var lidt en trist meddelse, som jo kan blive virkelighed og bestemt ikke hvad jeg havde håbet på. det fylder meget og piner mig, at man ikke kan få svar på noget, det i sig selv er vildt stressende og jeg prøver på at lade det ligge. Det er nok også bare fordi det betyder så meget for mit liv og for min familie.