12. december 2009

Eftertænksomhed og indre og ydre opgør..

Jeg har været i skidt humør over alle de tanker omkring min fremtid. Alt er bare så uklart og jeg er så skide bange for det jeg ikke kender. Da jeg luftede mine tanker for Preben om, at jeg så kunne gå ned i tid (fordi jeg er så skide bange for det der flex-stempel, men samtidig også har brug for det), så satte han foden ned og mindede mig om, at det ikke kun er for min skyld, mem også for hans og drengenes og det er jo noget der batter i argumentationen for et flexjob. Skide være med mig...tænker jeg jo nok...men jeg vil ikke lade det gå ud over dem herhjemme og hvis det er drivkraften, så fair nok. Jeg vil ringe til kommunen og snakke med min sagsbehandler om mine tanker, om fremtiden på min arbejdsplads, der vel altid er usikker når det gælder børnetal. Ikke at jeg er i farezonen, da jeg er een af dem, der har været der længst nu, men hvordan er jeg stillet i et flexjob? Jeg må bare indstille mig på lidt af hvert og hvis jeg så skal et andet sted hen, så må det vist bare være sådan. Arbejde er ikke alt og selvom vi har det skide godt ude hos os, så kan man vel få det skide godt et andet sted også eller så i det mindste bare glæde sig over, at man har det godt og er mere sammen med børnene, uden at man føler sig helt mast. Sådan må og skal jeg tænke ; )


(Een af de ting der er synlige ved min sclerose og de skader den, psykosen og depressionen har medført er, at jeg bytter rundt på bogstaverne i et ord og gør det ofte, så jeg skal læse teksterne igennem til stor irritation, for jeg er en lyntænker og skribler og hader at blive bremset på den måde. Denne tekst er allerede rette et par gange)

3 kommentarer:

Camilla... sagde ...

Jeg kan godt forstå du er bange for hvad fremtiden bringer dig!!
Jeg håber du får et arbejde der kan passe lige netop til dig. Hvad er det du arbejder med nu?
Det må være hårdt at have sådan en sygdom der endnu ikke kan helbredes men bare må blive en del af dit liv... Håber den er god ved dig!!

Kram herfra

Jeannette Mariae sagde ...

Jeg tror, at det er en rigtig god idé at tale med din sagsbehandler om det. Ofte er det jo de ubekendte faktorer, der gør os mennesker så usikre. Vi vil helst have, at alt er som det plejer, også selvom det egentlig ikke tjener os mere.

Du har en klog mand, og du selv er en klog kone. I skal nok finde ud af det alt sammen, når bare I har hinanden. Det ses tydeligt i kortene.

Knus fra engens land ;-)

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Camilla:Jeg er pædagog på en sfo og har i flere år været i børnehaveklassen også. Jerg er glad for mit abejder der og det er der jeg søger min flexstilling, hvis det da lader sig gøre. Jeg har egentlig ikke lyst til at skifte erhverv, kan ikke overskue noget helt nyt med 2 små børn også. Pædagogfaget dræner mig for meget energi, men nærer mig nu også : )

JM: Min sagsbehandler er super sød. Jeg er sikker på, at hun nok skal kunne hjælpe og jeg er glad for, at det ikke er en rips af en skrankepave. Du har ret, jeg er heldig med min mand. Jeg håber da at kortene taler sandt, det er da min højeste ønske, jeg vil ikke undvære Preben : )

Knus til jer begge