23. november 2009

Tid til...

...at tømme julesækken, hælde vand ud af øret og lette på ventilen.
Jeg startede op på Avonex igår aftes, som sprøjtes ind i lårmusklen hver søndag. Det har Preben æren af. Igår fik jeg kun halv dosis for at undgå meget voldsomme bivirkninger. Det gik fint, vi fik set Forbrydelsen II og hygget os. Mathias var lidt urolig igår aftes, måske er det fordi han lige skal vænne sig til at min mor også er her og hun nyder jo at sidder med ham meget af tiden. Så da vi gik i seng var han vildt ked af det og græd og græd. Han var mega overtræt og overstimuleret. Det lykkedes os at give ham en flaske til sidst og så faldt han efter noget tid i søvn. I nat vågnede jeg så op med klaprende tænder og frøs helt vildt, mit hoved gjorde vildt ondt....bivirkningerne meldte sig, for pinex'en virkede ikke mere. Jeg lå nok en halv time og skulle tisse, men anede ikke hvordan jeg skulle komme derud uden at komme til at fryse endnu mere. Da jeg endelig kom op af sengen hoppede jeg næsten derud af kulde. Jeg rystede rigtig meget. Jeg fik da noget tøj på, fik taget noget nyt smertestillende og kom ind under dynen. Kort tid efter skulle Mathias have mad. Så natten har været lidt hård. Jeg føler jeg skal starte forfra igen, hvilket jeg også skal ift. medicinen. Jeg er igen tilbage til, at mine mandage er hårde og at jeg ikke helt er mig selv. Jeg er lidt træt af, at jeg for tiden føler, at min krop arbejde imod mig. Jeg har lige haft en tur med det der gigt-noget i mine knæ. Det blusser op ind imellem. Jeg kan knap nok rejse mig fra toilettet, kan ikke ligge med hverken strakte eller helt bøjede ben ret længe og sidst var det slemt. Jeg har igen ondt i venstre side af maven og det er jeg undersøgt for uden, at man finder noget i den første del af tarmene, der ikke skal være der. Jeg ville sku da ønske, at jeg havde mig en samarbejdspartner, men igen skuffer min krop mig og jeg har derfor i de sidste mange år ikke holdt rigtig af den. Har spist usundt, ikke dyrket motion og ikke taget ansvar for den. Bare jeg dog kunne finde en måde at ændre den tankegang på og bare jeg snart kunne slippe for åndsvage skavanker. Det ønsker jeg!!
Her i formiddags har min mor og jeg været i Rødovre Centret og vi fik købt min julegave fra mine forældre (som er flot), gaver til niece og nevøer, til vores fadderbarn Mzatifuna i Malawi og andre småting. Mathias var stadig lidt urolig og havde flere store grædeture. Han har meget tynd mave og heldigvis sover han nu, for han har det måske ikke lige helt godt. Nu er tiden vist til lidt afslapning her ved computeren og så en lille lur. Mor henter Max kl. 15, det er luksus at have hende som hjælp i denne uge : )
I øvrigt så går Max ud til hende her om morgenen og at høre deres snakken om morgenen er bare hyggeligt. Han siger de sødeste ting til hende som...hvor er du bare sød, Mormor...eller hvor er du bare fin!. Med høj og lys stemme og grav alvorlig. Han spurgte hende hvor gammel hun er og hun sagde 67 og han sagde...naaaj Mormor, det er noget sludder ; )

4 kommentarer:

Henriette sagde ...

Kære Rikke. Jeg fornemmer din træthed helt ud igennem skærmen, og det gør mig ondt. Hvad er det du er begyndt at tage igen? Og hvorfor? Det med ikke at gide sin egen krop, ja den er jeg jo helt med på, og jeg har ikke andet at råde om, end at du skal lytte til dig selv. Nemmere sagt end gjort, det ved jeg godt.

Tillykke med husbond, hils og giv ham et knus fordi han er så god en mand som han er :)

Jeg tænker på dig også selvom jeg ikke har skrevet så meget. Jeg er nemlig selv ved at gå helt i knæ over mørket og det at jeg burde have lyst til jul, men jeg er helt tom indeni. Så jeg prøver at komme ovenpå igen ved bare at være.

Mange mange knus og gode ønsker for dig og dit helbred søde Rikke.

kh Henriette :))

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Henriette: Ikke så meget træt træthed, men mere øv-hed over at jeg skal i gang igen og mindes om min sclerose igen igen...Jeg får betainteferon (Avonex), som er forebyggende mod atakker, som det hedder, når jeg får et "anfald" eller angreb på mit immunforsvar.
Jeg prøver på at være god ved mig selv ; )Men er en yes-pige, der gerne vil det hele.
Ja, hvad skulle jeg dog gøre uden Preben. Det behøver jeg heldigvis ikke bekymre mig om.
Ja, mørket hiver een ned også her. Har haft sådan en lysterapi lampe og det virkede, men kom sku til at sælge den. Typisk....
Puha, jeg tænker også på dig. Det er jo heller ikke helt nemt for dig for tiden..
Knus til dig : )

Fru E sagde ...

Måske skulle I investere i sådan en lysterapilampe igen, nu hvor du tidligere har konstateret, at den virker. Jeg skal have min i brug nu, er altid præget af de mørke måneder.

Synes det er synd du skal kæmpe sådan med kroppen. Kan ikke lade være med at tænke, at du jo er alt for ung til, at skulle tænke på det.

Håber du snart får nogle gode dage igen.

Kram fra mig

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Fru E: Dengang jeg havde lys-dimsen var jeg mildt deprimeret og var nok derfor skrøbelig, for jeg bliver slet ikke i samme grad påvirket, men jo hvis det kommer dertil igen, så køber jeg da een, for det er en ret god og nem løsning på et stort problem. Jeg føler også selv jeg er ALT for ung. Nu er det jo sådan at det er unge kvinder der får sclerose, jeg var 28, før det havde jeg mavesår og for mig at se handler det om, at jeg ikke rigtig kan tåle stress i form af negative tanker og belastning af min psyke, for så reagere min krop. Jeg er enormt ked af, at jeg ikke kan have lange perioder hvor jeg bare har en krop der er selvkørende og ikke behøver at minde mig om sin tilstedeværelse. Siden jeg var 15-16 år har jeg døjet med seneskedehindebetændelse hver vinter, rigtig dårlige knæ, en meget sart mave og siden hen mavesår, sclerose, psykose og depression. Så jo...jeg får stadig småglimt af dyb uretfærdighed ; )
Knus fra Rikke