27. november 2009

En træt gammel krop....


...er jeg udstyret med og det trætter mig også at skrive om det i dag, for jeg er helt slidt ned til sokkeholderne.

Gid jeg vidste hvordan jeg kan gøre det godt for mig selv og hvad opskriften er på at få en krop der minder om en 33 årigs.

I dag har vi haft Max herhjemme og har været på biblioteket i en times tid. Nu sover drengene, mor hænger tøj op (fandens til energi hun besidder), har lavet dej til boller og jeg prøver på at finde mig selv og prøver på at slappe lidt af i mit hoved. Når jeg vågner om morgenen er det med en underligt brugt følelse i kroppen. Måske er det sclerosen der gør, at man på den måde hænger i bremserne over en måned efter fødslen. Jeg prøver bare på at komme igennem og overleve i de her dage, føler jeg bliver hurtig irriteret, magter ikke ret meget faktisk. Jeg er også enormt ensom med mine skavanker, for jeg er næsten nået dertil, hvor jeg synes det er pinligt at tale om det mere og at jeg må være irriterende at være sammen med, når det kun er dårligdom jeg tænker på. Det er det bare lige nu, for når min overskud er som det er, så er det nemmest og det jeg kender til. Jeg ved at jeg kan finde glæden lige om hjørnet, for jeg har så meget at været glad over, men nogle dage skal jeg bare have lov til at være ynkelig og træt af min forbistrede krop ; )

4 kommentarer:

Unknown sagde ...

Måske skal du "bare" acceptere at det er sådan nogle dage..Og så må du bruge noget tid på at finde ud af hvad der gør dig glad at gøre, når du skal slappe af.Musik ?, På sofaen med en god bog ? Spise Ben og Jerry is ? Strikke ?
Knus :-)

Polka sagde ...

Det har hjulpet mig at sige til familien, at jeg for tiden har det skidt og derfor ikke er så snakkesalig/hyggelig at være sammen med/har brug for at være lidt alene indimellem/sover lidt mere - og når det er sagt, har de accepteret uden spørgsmål. Jeg skulle bare sige, at jeg gik lidt for mig selv, så var det ok. Også med mig selv og min egen samvittighed. Det hjælper også at sige det højt, for så har du sagt det "en gang for alle" og du skal ikke tænke på, at nu siger du det igen.
Og det er helt ok at have ondt af dig selv!
Polka :-)

Unknown sagde ...

Ja, jeg er jo en hyggefis, så det er intet problem for mig at slappe af, men det er tiden der mangler ind imellem. mig-tiden.
Jeg må sige det til dem, men det er vist kun Preben der forstå det herhjemme. og han har det med at glemme det tror jeg, fordi jeg måske ikke viser det og ikke ligner sådan en. Men jeg kunne da forsøge ; )

Lavendel sagde ...

Sørg også for at få lys nok i den her mørketid...det er ok at være træt, sig fra som Polka siger! knus