17. oktober 2009

Ej altså (update)

I går aftes ville Max absolut intet spise og det endte med, at vi så måtte sige nej til popcorn og aftenen blev lidt tam pga. den åndsvage konflikt vi havde. Vi var egentlig alle 3 bare i dårligt humør bagefter. Preben hentede ham, da han sov i nat - bare for at ligge tæt på ham og fordi vi bare begge havde det skidt over, at en hyggelig fredag skal blive til noget kedeligt og træls.
I dag ville vi så råde bod på, at vi egentlig følte os lidt øv i går aftes og ville tage ind og se Byggemand Bob, men det virker som om der er udsolgt til den forestilling, som er den eneste. Nu kører vi nok ud og ser om vi er heldige alligevel eller også tager vi i tivoli og kigger. men jo...jeg føler mig utjekket. Max har haft et par dage med et meget trodsigt humør og bliver også meget hurtigt meget ked af det. Gad vide om han kan mærke, at hans tid som enebarn er fordi...gad vide om han søger... nej, men helt ærligt. Børn fornemmer de vildeste ting!

UPDATE: Vi kom til Lyngby bio og heldigvis kom vi med på et afbud. Hele sal 1 var fyldt op. Max fik endda sagt hej til Byggemand Bob i form at en stor dukke, der gik rundt og vinkede. han var vildt betaget. Han sad fint og så filmen i den time det varede og gnaskede popcorn i sig og nød det. "Det var rigtig hyggeligt med filmen" har han sagt igen og igen. Han faldt i søvn på vej hjem i bilen, helt væk var han. Men vågnede op da vi ville lægge ham i seng. Så fik vi lige lidt frokost og nu er han puttet, så ahn kan få en lur. Senere venter nemlig et besøg hos Jesper og Maria og sønnerne Sebastian og Oliver, som vi ikke på den måde har set før, så der skal man jo være frisk : )

4 kommentarer:

Jeannette Mariae sagde ...

Åh, så endte det hele lykkeligt. Det må være en stor oplevelse for sådan et lille barn at være i biffen ;-)

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

JM: Ja, det gjorde det heldigvis. Ja, han var meget betaget, det var kun da der var gået ca. 50 min. han talte om at nu var den vist slut og nu skulle vi ik se film mere. Men så kom han op til Preben og så gik den lige lidt igen. Den varede også kun 1 time : )

Fru E sagde ...

Nu må jeg vist hellere lægge en besked, har læst med lidt tid :-)

Tænkte straks på den evige dårlige samvittighed man som forældre kan pålægge sig. Selv nu hvor mine piger er store kan jeg sidde med den her øv-følelse efter en dårlig episode og lysten til at "gøre det godt" igen dukker også op.

Dejligt at han så nød filmen efterfølgende :-)

God weekend.

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Fru E: Velkommen til. Ja, det hører åbenbart med og det er vel en sund fornemmelse, når man godt ved at tingene ikke lige foregår efter ens sunde fornuft og bedste intentioner : )