Det går faktisk....

og det går godt. Vores liv er fyld med kærlighed. Max kysser på Mathias og krammer og udviser stor interesse for den sovende baby. Jeg føler stor kærlighed for alle mine 3 drenge og prøver hele tiden på at vise det hos dem alle. Naturligvis er det Max, der får meget opmærksomhed, når han er vågen og ikke er i vuggestuen. Her til morgen har Mathias sovet og gør stadig siden kl. 4.30 i nat, så formiddagen har været vores og det kender vi jo alt til. Men alligevel er nærheden mere intens nu. Man vil så nødig svigte nogen. Jeg får nærmest maveonde bare ved tanken om, at Max skal lide nød og alligevel har den tanke fået en anden dimension siden Mathias er kommet. For nu er der også ham at tage sig af og beskytte. Så det er noget med at dele sol og vind og det går faktisk godt.
I går var mine kusiner forbi og havde taget et klippekort med til Preben og jeg på 3 ganges pasning af Max og det er noget vi alle blev glade for. Max er nemlig også meget glad for dem. Så når "Luftkastellet der sprang" kommer, så vil vi se om vi kan få lillen passet et par timer og så kan Max kommer ind til overnatning. Det er sku da luksus, når man lige er blvet forældre til nr. 2.
På det kreative plan blev jeg færdig med min lilla halsklud og er nu startet på en lyserød af slagsen og det bliver fine og pænere. Jeg må smide et billede ind senere.
Max skal ned i vuggestuen i dag og fotograferes, så der går vi alle ned kl. 10.30. Når Max så har sovet kører vi til Herlev eller Lyngby og køber lærersnot til en plakat med babymassage, der skal hænge over puslepladsen og en børste til vores sutteflasker : )