30. september 2009

Siden sidst

I går aftes sluttede vi dagen af med massage og jeg må sige, at det har lindret min ømme ryg. Det var rigtig dejligt og Preben er ret skrap til det. Max sov til halv 5 og så skulle vi lige derind et par gange. Han vågnede kl. 7 og så tog vi det med ro, for han skulle jo først være i vuggestuen til kl. 9, hvor turen i dag går til sejlklubben i Bagsværd.
I morgen skal de være dernede kl. 7.45...gaaab. Så der skal vækkeuret vist i brug, men der skal de jo til børnekulturdag og det bliver jo helt vildt spændende.
I dag skal vi have Elliott med hjem og lege et par timer og så får vi gæster kl. 17. Britt og Michael kommer og Britt er sat til at føde 14 dage før mig. Deres lille pige skal opereres lige efter fødslen, da hendes ene nyre ikke er helt som den skal være. Mener der sidder en cyste på den eller sådan noget og derfor skal hele nyren fjernes. Det er rigtig synd for dem og jeg håber på det bedste, det må være så hårdt at skulle give den der lille pusser væk og så bare vente uden at kunne gøre en fis. Jeg håber virkelig det går godt for dem...
Preben har lavet simremad og det glæder jeg mig til, det er svinekæber og så skal der rodfrugtmos til. Dejligt med sådan en dygtig mand : )

4 kommentarer:

Skribenten sagde ...

Uh sikke mange ting der skal ske idag. Jeg håber at du kan nyde det hele uden at gå helt i brædderne inden :)

Jeg husker også de vågne og brudte nætter, det tærer på kræfterne. Godt at du har en dejlig og god mand, der kan lindre lidt på ryggen.

Rigtig god fornøjelse og kh
Henriette

Unknown sagde ...

Henriette: Ja, hvad dælen skulle jeg gøre uden ham. Jeg er heldigvis typen der godt kan lide når der sker en masse omkring - lige så meget som roen er vigtig i mit liv : )

Unknown sagde ...

Simremad, massage og gæster - det er efterår :-)

Unknown sagde ...

Miri: Ja, det er ikke så tosset. jeg glæder mig egentlig til vinteren i år. Måske fordi jeg ved at jeg skal være hjemme med Lillebror og kan gå ud hvis jeg vil, men ellers bare hygge mig med ham : )