12. september 2009

Lang dag - det tror jeg nok!

Preben og Max med en Peter Pedal bog. En hyggelig stund.
Dagen var dømt til at blive hård efter en lang og irriterende nat. Preben og jeg kom til at skændes lige inden jeg skulle sove over et åbenbart uudtømmeligt emne, sådan som disse emner nu engang er. Misforståelser, min manglende accept og manglende evne til at skjule, når jeg ikke føler mig helt i rette lag. Sådan groft sagt fører nogle gange til uenighed. Men det hører jo til sjældenheder, at vi skændes. For det meste er vi åbne, ærlige og meget accepterende. Men det er ingen hemmelighed og en sandhed i mit liv, at jeg er den der bærer på den tungeste baggage mht. rummelighed, overskud og positivisme. Ting jeg arbejder på, men noget som ikke altid falder mig helt naturligt og det gør mig ondt, når jeg ikke helt kan styre det. Gad vide hvordan og hvornår egoet inden i mig slutter fred og lader mig være den, jeg gerne vil være og kæmper for at være??? hvornår jeg kan tænke fred være med det eller dem? For egoet stikker stadig sit lille hoved fred og får ikke altid det bedste frem i mig. Forskellen er bare, at i dag er jeg overvejende Rikke, som jeg egentlig elsker hende højest. Der skal bare ikke meget til før båden rokker lidt ; )

Ingen kommentarer: