Nu er der ca. 5 uger til jeg skal føde og der har da været masser af tanker omkring det. Jeg glæder mig til fødslen, det er min første tanke. Jeg ved bare, at det nok skal gå hurtigt og godt som sidst og jeg glæder mig til den fornemmelse, når man får det varme lille barn op på maven og ser det for første gang. De første uger husker jeg også det hele af. Han sov meget og vi havde egentlig en del overskud og tog endda efter 13 dage til Jylland og fejrede min 31 års fødselsdag, som var en gave fra mine forældre. Set i bagspejlet så skulle vi nok have lukket os lidt mere ind og være lidt bedre til at slappe af. Men der var jeg jo så småt på vej ind i psykosen og det maniske og så har man jo meget energi og det smitter jo også af på Preben, der gerne ville vise vores søn frem. Denne gang bliver det nok lidt anderledes. Vi vil være mere på vagt, være mere beskyttende overfor især mig, men også den lille. For vi er jo alen af et stykke - især i den første tid. Preben bliver hjemme i 3 uger og så vil min mor komme og hjælpe med det praktiske i en uges tid og tage sig lidt ekstra af Max. De praktiske gøremål er gået lidt i stå. Men jeg har følgende planer for ugerne der kommer. I næste uge skal skabe, skuffer mm. ryddes op, så det er pænt og man ikke skal få stress over det, når man hellere vil hygge med lillebror. Det er noget der er dejligt at få gjort og derfor glæder jeg mig lidt til det. Så skal næste uge gå med at sortere alt str. 50-56 tøjet (altså en sæk tøj) og det sidste der skal frasorteres skal ned i genbrug. Så skal det vaskes og lægges ind i den tomme skuffe og str. 56 kommer ud i skabet i en kasse, så det står klar. Jeg skal have købt eller lavet nogle duftposer til skufferne, så det dufter dejligt, når vi skal have det i brug.
Der er lige et par planter fra sidste omplantning, der skal have noget mere jord og nogen jeg ikke nåede. Lillebrors seng skal hentes og sættes på vores seng og redes og der skal lægges ting på rette pladser, som bare ligger i en bunke nu. Hans legetøj skal have en kurv på Max's værelse, der står 2 poser i kælderen og det skal måske vaskes noget af det. Så det er hvad jeg lige kan komme på.
7 kommentarer:
Nej jeg bliver helt revet med og husker mine egne fødsler så vel. Jeg glæder mig på dine vegne og også til at se og høre mere om lille baby når den tid kommer. :-)
Jeg har jo heller ikke hele din historie endnu, men du har ret i, at det tyder på at vi har været lidt det samme igennen.
Derfor siger jeg til dig smukke pige, husk at passe godt på dig selv. Det er vigtigt for ellers har du ikke overskud til at passe på dine små.
Jeg ønsker dig alt det bedste omkring fødslen, og jeg bor jo ikke langt fra dig, så er der noget en dag, der vokser dig over hovedet, så kommer jeg gerne og går en lille tur med barnevognen.
Det tilbud manglede jeg selv da jeg var ny mor, så jeg mener det virkelig. Nogle gange står man der og ville bare ønske sig et par timers ro. ;)
Mange kærlige hilsener
Henriette
Jeg kom til at tænke på , at du bygger rede og gør klar- hvor er vores natur dog forunderlig vidunderlig :-)
Henriette: 1000 tak for din søde besked. Kort fortalt har jeg sclerose og har havde mit først attak for 6 år siden og fik diagnosen 1½ år efter. Har en mild udgave, men søger nu om flexjob lige netop for at passe på mig selv og mine små. Jeg fik en voldsom fødselspsykose 3 uger efter Max var kommet til verden og sådan noget tager meget længere at komme over end man regner med. Fandt ud af et halvt år efter, at jeg var meget ked af det og egentlig har været i mange år, du ved..ku ikke blive glad helt ned i maven og har svært ved at glædes og stilles ved ret meget. Så fik jeg lykkepilelr og så vendte min verden og alt det jeg faktisk havde kæmpet for i mange år skete endelig fyldest. Men der er jo altid en overhængende fare - både ift. sclerosen, psykosen og depressionen, så det er nogle ting jeg prøver på at forebygge og prøver på at leve med. Det er rigtig sødt af dig at tilbyde din hjælp og jeg er også blevet bedre til at sige ja tak. Tit handler det jo også bare om at tale med nogen, at være lidt social og ikke lukke sig inde. Men den praktiske og aflastende del er bare også vigtig og det er dejligt du tænker på det. Min mor bor i jylland, men jeg har heldigvis hjælpsomme svigermor og svigerfar og så min kusiner tæt på.
Miri: Ja, tænk man bygegr rede igen, for sidst var jeg da også ret vild emd det, men denne gang har jeg humøret med mig og så er lysten lidt større. Jeg bygger faktisk mere rede denne gang. Det er skønt faktisk : )
Smuk og rørende læsning, Rikke :-).
Og så genkendeligt....
KH Gittemay
Dejligt at læse, den der redebygningstrang ligger vist i os alle, jeg husker også,hvordan der blev ordnet og malet og syet ...glæder mig også over at du har energi til det..men som de andre siger, pas på dig selv, hvil og søg de "ydmyge steder" og oplad dit sind.
knus
Gittemay: Velkommen til ; ) og tak for din kommentar.
Lavendel: Jeg er efterhånden ved at være trænet i at være egoist. Var mega egoist før jeg blev syg, men nu er egoismen blevet til en anden form, der skal hjælpe mig og så er egoisme lige pludselig guld værd ; )
Send en kommentar