21. august 2009

Bager og er stille

Det her er ikke min brownie, men min er i ovnen og virker meget mørk i det. Men nu får vi se, der skal vanilieis el. creme fraise til, så det bliver måske helt godt alligevel. Nu kommer Preben snart hjem og måske får jeg lov til at gå med ned i vuggestuen. jeg kan godt lide at komme der, der er så meget liv og glæde. Jeg sidder tit og kigger på børnene og snakker med dem og det er sundt for Max at se, at jeg også snakker med andre børn, så jeg gør det gerne.
I morges havde vi den hyggeligste morgenstund sammen med ristede grovboller, honning, gelé og frisk appelsinjuice. Han tænker meget, når vi sidder der om morgenen. I morges sad han også og fik noget banan og derefter lige lidt juice og sagde så, at juicen var sur. Jeg sagde til ham, at bananen jo også var meget sød og den havde han jo bidt i lige før. Nej....sagde han. Jeg spurgte om den også var sur.... "Nej, den er glad".
Dagen har været stille og derfor tilbragt i stilhed. Ingen fjernsyn eller radio. Jeg gemmer ørene til i aften, hvor vores gæster kommer og energien ikke mindst.

1 kommentar:

Jeannette Mariae sagde ...

Han er da en vidunderlig lille guldklump med sin helt egen visdom.
Giv ham lige en krammer fra mig ;-)