6. juni 2009

Styr på teknikken


Vores nye computer er sat op og vi har sat YouSee til, så bordet omkring mig er ryddeligt og der er plads til arme og ben, da der er blevet ryddet op i samme åndedrag, som den nye computer kom ind i hjemmet. Der er bare ikke noget, som når tingene fungerer og der ingen problemer er. Nu skal jeg se mig om efter nogle nye højtalere og indtil da bruger jeg de nyindkøbte "kæmpeører" fra New York. Der er god lyd i dem.


I dag var jeg i Lyngby og købe 10 meter antenne ledning, der skulle fikses af Preben, da jeg kom hjem. Min mand er god til at ordne den slags, når nu butikken ikke kan klare det. Da jeg stod i kø oplevede jeg igen en ubehagelig svimmelhed og begyndende besvimelse. Men jeg holdt ud til køen var slut og ilede i føtex og fik købt noget at drikke og en pizza fra bageren bagefter. Så satte jeg mig ned og kom til hægterne. Da jeg kom hjem ordnede vi computer begge to og Max sov i den nye (gamle) barnevogn, som han sover godt i. Da Max stod op var drengene ved at få pip og vi kørte i Rødovre Centret og fik en is, for at komme lidt ud. Jeg lavede boller i karry, da vi så kom hjem og drengene gik ned og legede lidt. De stødte på en demens gammel dame, der ikke kunne forstå, hun ikke kunne komme ind i sin lejlighed. Underboen kom hjem og kunne sige, at hun var kommet på plejehjem for nylig. Stakkel. Nu sover Maxen og aftenen skal nydes her foran det 7'ende vidunder med et af de i forvejen installerede hygge-spil, om lidt henter jeg is på tankstationen og Preben vil se om det trådløse net virker og senere se gyseren Uninvited....uden mig ved sin side, for det er jeg ikke lige så god til: )



.

1 kommentar:

Jeannette Mariae sagde ...

Dejlig at får styr på teknikken ;-))) Jeg har en lille lodtrækning på min blog, der måske kunne interessere dig ;-)))