14. juni 2009

Solrig søndag


Max sov i sin egen seng til 7.40, han vågnede op og var i sit kvidrende humør. Preben gik derind og de to kvidrede sammen i et godt stykke tid. Han kom først i seng kl. 22 igår aftes, da Maria & Jannik var til mad. På billedet får vi Ananas, hindbær og is og Max åd som en mad man. Den dreng elsker bare is. I formiddags tog vi så til Lyngby på loppemarked og det er 3 uger siden, så det glædede mig at der var fyldt op med stande og solen var kommet frem. Desværre er jeg begyndt at lide af svimmelhed, det startede sådan set i New York i lufthavnen, da vi kom dertil. Tror måske jeg har blodmangel, så lægen skal have et ring i morgen tidlig, for det er vildt ubehageligt og jeg er hele tiden sådan lidt påvirket af det. Føler mig lidt lightheaded og er helt hvid nederst i øjnene. Så jeg måtte sætte mig ned et par gange og turen var ikke helt som den plejer. Det hjalp så heller ikke, at Max og Preben var med og ikke at de ikke måtte det. Men Max faldt da de var gået over til et springvand og han gled i sin begejstring. Han slog mund, så han har fået en ordentlig læbe nu og der kom også et par dråber ud af næsen. Baghovedet trillede han om på og slog sig også der en smule. Så ringede Preben mig op og det var den loppetur. Men på søndag må vi håbe det går bedre. Vi vil ikke være skidt tilpas og ingen skader, tak!
Lige nu sover Max og jeg vil prøve på at finde et sæt tøj til ham på trendsales, nu hvor det var målet for dagens loppemarked. Det er dejligt med et par timers sabbat, det nyder vi. I dag bliver Max hentet af Farmor og Flemming kl. 15.30 og skal sove der i nat. de afleverer ham i morgen tidlig, så det er jo ren luksus og dejligt at se frem til. Det skal vi nok blive lidt bedre til her indtil der kommer en lille baby. Så ved vi jo godt at den slags ikke helt er muligt i et stykke tid : )

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Stakkel Max :-(
Og du må passe lidt på dig selv :-)