11. juni 2009

Næsten weekend

Makrobillederne jeg sætter ind, er med det nye kamera og taget forskellige steder af Preben : )
I dag havde jeg fri kl. 14 og tog så hjem for at hente Max. Jeg gik lige op i lejligheden og pakkede tasker til en svømmehalstur og så ned i vuggeren til Max. Han var kvidrende glad i dag og noget så dejlig at have med på tur. Vi var alle 3 i svømmehallen og det er noget Max elsker. Vi gør det bare for sjældent.

I morgen skal vores veninde Maria til eksamen og hun har også termin, jeg er spændt på hvornår hun så føder og hvad de får. Vi skal se dem i løbet af weekenden, hvis hun ikke føder inden da og hvis hun gør, så skal vi jo se dem alle 3. Vi har ikke set dem siden dagen før vi tog til New York, så det er 3 uger siden og det var kun et kort visit herhjemme i vores pakkerod og Max var ikke oppe, så ham har de ikke set et par måneder.

Her ind under aften var vi begge trætte og Max sang vi lidt på skift for mens den anden sov. I aften skal vi vist bare koble af med hvert vores.

I morgen aften er vi inviteret til middag hos Farmor og Kusine Bianca kommer også. Så det skal Max og jeg mens Preben er til sommerfest på hans arbejde, hvor han skal lave mad til børn og voksne. Så han får en lang og hård dag.

1 kommentar:

Jeannette Mariae sagde ...

Det lyder som en rigtig dejlig dag, I har haf ;-)