11. maj 2009

En lang mandag...

...er nu ved at være slut. Dagen startede i børnehaveklassen med vores indianeruge, hvor vi i dag skulle lave smykke i vores workshop. Så der blev lavet kæder med store træperler og fjer og det blev ret flot. Så skulle jeg derefter på fritidshjem indtil kl. 15.30 og så hjem på cyklen og hente Max kl. 16. Vi gik hjem og Max gik en af de sædvanlige nedsmeltninger, der heldigvis endte med rosiner og byggemand Bob ved min side i sofaen. Så fik vi pasta med kødsovs og gik i bad. Efter badet lå vi lidt og sang i vores seng. Især "Mester Jacob" var han vild med og "Oppe i Norge". Så dem fik han mange gange. Vi læste "Bamse siger godnat" og gik så ind i stuen og så babyeinstein med sprog, som han er ret glad for. Nu sover han og jeg har netop hængt en tøjvask op og kan du hoppe ind i min osteklokke her foran computeren og slappe af et par timer : )

1 kommentar:

Unknown sagde ...

En lang dag :-)