Bededag i Herringløse med familien....

...er nu slut. Max har med sikkerhed haft en fantastisk dag, men fik ingen lur. Så det har holdt hårdt her til aften og da jeg så skulle putte ham kammede det helt over. Desværre mister jeg hurtigt forbindelsen med, hvad jeg skal gøre og overreagere ved at blive mere gal med firkantede bevægelser..... og så rigtig ked af det lige bagefter, fordi jeg jo godt ved at det intet hjælper at være vred eller frustreret nok nærmere. Preben gik derind og nu sover han snart. Jeg har den værste følelse indeni. Jeg føler ikke helt jeg kan rumme hans overtræthed og jeg hader mig selv for det. Jeg synes, at jeg har grædt ret meget her på det sidste, over ting omkring Max, der har været svære. Min energi er ikke hvad den har været og det kan mærkes. Min reaktion stemmer slet ikke overens med mine intentioner og hvor er det bare det værste jeg ved. Jeg har vist en djævel på min venstre skulder, der er vokset lidt, så den overdøver englen på den højre. Det bliver jeg nødt til at arbejde med. Det her er følelser, jeg aldrig har haft før og de kommer bare så hurtigt, så jeg knap når at bremse op. Sådan vil jeg bare ikke være!!!