7. april 2009

Påskehilsen

Et sidste indlæg før turen går mod Jylland i morgen formiddag skulle det da kunne blive til. I aften kommer Jannik og Maria og jeg har lige bagt min mors specialitet "Jordbærdrøm" med marens og kagebund..Uhmmm. Den opskrift må jeg lægge herind, for det er en sommerlækkerbisken om nogen. Har desværre ikke samlet den endnu, men kan måske tage et billede når jeg når så langt.
I dag har vi igen tullet rundt og lavet hver vores små projekter Max og jeg. Max han tæller for tiden. 1,2, 5,6 og 2,2,2 han er diverse kombinationer igennem og det er ganske sødt at kigge på. Han er nok kommet i den periode i sit liv, hvor det er Max' way or the highway. Han er en værre hidsigprop og det har jeg da haft glæden af de her 2 dage. Vi cyklede over i kolonihaverne, som ligger en spytklat væk, hvor vi rutchede og fodrede ænderne. Vi var der ikke så længe, men han nød virkelig at cykle. Vi har ikke cyklet ret meget, men nu hvor vejret er godt er det en nydelse. Han har set tubber et par gange efter eget ønske. Jeg er stille og roligt ved at få spat af dem, men det er Max ikke. Han nyder at sidde med sin dyne på og slappe af. Han sidder troligt med åben mund og virker ret så imponeret igen og igen.
Vi har ikke set Jannik & Maria i lang tid, da de begge går til eksamen og generelt har travlt for tiden. De venter deres første i slutningen af juni og så kommer vores jo i slutningen af oktober, så det er jo dejligt. Vi har savnet dem, det er helt sikkert og jeg glæder mig til de kommer om en halv times tid. Vores hjemmegevanter er taget på, for når vi 5 er sammen, så er det helt afslappet og det er fedt. Preben er ude i køkkenet og er ved at forberede det kylling i sur/sød sovs vi skal have. Uhmmmm kræs...

Ville jo egentlig bare ønsker jer alle derude rigtig GOD PÅSKE

1 kommentar:

Jeannette Mariae sagde ...

Tak for din påskehilsen. Her med en kærlig en tilbage til dig ;-)