7. marts 2009

Slå dog logikken til, Kvinde!


I de sidste dage har jeg været træt ud over det sædvanlige. Vildt træt. Overskuddet til Max og til kærligheden er der næsten ikke. Det der er bruges på Max. Jeg er ked af mig selv og føler mig som et menneske, der ikke er værd at bruge tid på og sådan har jeg faktisk ikke haft det i længe. Jeg hader virkelig at være her igen. Det gør så ondt indeni, når man hele tiden føler, at man skal analysere hvert et ord andre mennesker siger til een. Det er jo ikke altid lige positivt og jeg er også blevet kritiseret et par gange her på det sidste, for ting som jeg godt ved og som jeg godt kan se rimelighed i. Problemet er bare, at jeg bliver enormt ked af det og usikker på om folk overhovedet kan lide mit selskab eller om de foretrækker Preben eller Max. Er jeg bare det tynde øl? Jeg føler mig som en emsig kollega, der bliver lidt små jaloux, når andre har det sjovt. Jeg forstår ikke rigtig at feste mere og det var jo mit varemærke før hen. Jeg er skide bange for om det er noget, jeg ikke selv kan komme igennem det her. Om jeg virkelig ikke kan leve uden lykkepiller og jeg er SÅ bange for ensomheden, som jeg føler indeni lige for tiden. På trods af, at jeg er gravid og har liv indeni, så føler jeg mig alene. Lille pige i en voksen og gravid krop, der endnu vender tilbage til gamle mønstre, som er så usunde og virkelig dumme for mig. Jeg bliver nødt til at skrive det, for det skal ud derinde fra inden jeg visner helt. jeg SKAL finde styrken til at udrede de tråde, hvor jeg er gået galt i byen og lade resten gå sin gang uden min indblanden. Jeg skal begynde at gense, at jeg er go' nok som jeg er. Det er bare rigtig svært lige nu....
UPDATE: Bare det at skrive det her hjalp lidt. Jeg er stadig træt og føler alt min energi går til at være gravid og resten til Max. Men ud over det, så jeg er lidt gladere nu og Preben og jeg skal se "Blå mænd" her i aften og hygge os. Måske vil jeg ringe til min veninde i morgen og hygge-snakke lidt med hende. Det er ellers ikke noget jeg har været vant til at gøre, men jeg ved at det er hyggeligt og dejligt og det letter. Alle små kneb gælder i jagten på naturen lykkepille : )

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det gælder vel om at fokusere på det gode her i livet..Og man kan sige der sker meget godt i dit liv.

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Ja, heldigvis da. Jeg ved jo også når jeg tænker mig lidt om, at det vender og jeg bliver glad igen: )

Anonym sagde ...

Hej H.
Jeg håber at du ringer ;-)
Vi er ikke hjemme fra kl. 10 til ca. 15 pga. gymnastikopvisning og skal ud at spise hos mor og far i aften, men er hjemme efter 20 igen..
Don´t hold back...

Kh. Anna

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Så ringer jeg i aften ; )

Anne Mette sagde ...

Hej Rikke. Tak for dit svar på facebook.. Jeg kender dig ikke særlig godt, men er overbevidst om, at du er en mange elsker at være i selskab med.. Tillykke med graviditeten, da jeg var gravid med August, gik jeg til samtaler ude på Spangsbjerg.. Der blev jeg vejledt til at tage Omega3fedtsyre, da det skulle hjælpe mod nedturene.. En slags naturlige lykkepiller i mild grad.. Jeg håber, det er i orden, at jeg følger din blog. Mange søde hilsner fra Anne Mette

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Tak for opbakningen, Anna
Anne Mette, jeg har noget der hedder Udo's choice, som jeg ivl drikke, når jeg ikke har kvalme mere. Det skulle være skide godt og det må vist dække over omega3-Tak for rådet, det er da rart at kunne gøre lidt selv med kosten : )Og ja, for dælen , du er mere end velkommen. Alle er - undtagen wankers...
Min værste fjende ift. om andre kan lide mit selvskab er, når jeg ikke syns jeg er go' nok og mine små-manio/depressive luner ; )