Så ringede Anna....

...bare for at høre hvordan det går?

Anna lærte jeg at kende i bh.kl. og kendte hende indtil jeg var i midten af mine teenageår. Så gik vi nok hver vores veje og jeg flyttede til KBH. I 2004 holdt Billum skole en stor skolefest, hvor 3 generationer fra min familie var med og det var sjovt. Jeg sad ved siden af Anna og vi hyggede os rigtig godt sammen. Siden den gang har hun været tilbage i mot liv og selvom der er langt mellem besøgene, så er hun en god veninde, der virkelig har været der for både Preben og jeg, da jeg var syg for snart 2 år siden. Jeg er nok ikke typen, der sådan ser mine veninder ret meget. Jeg har aldrig helt praktiseret det café-lignende veninderforhold, hvor man tit ses og er som søstre. Jeg har været vant til store fællesskaber. Men ihh hvor jeg nyder, når Anna ringer. Jeg ved hvor dårlig jeg selv er til at få ringet. Jeg får i det hele taget ikke ringet til ret mange. Så det er et stort ønske, at jeg måske kunne forbedre mig, for før hen var det meget mig der holdt liv i venskaberne. Men jeg tror, at jeg har fået mere at se til og tænke på og overskuddet er der ikke, hvorend jeg gerne ville det. Men sådan er det nok i disse år med småbørn. Som lissom med ens andre forhold står på standby og det der overhovedet kan vedligeholdet er også det værd. Jeg har da flere venskaber som jeg helst ikke ville være foruden.

Anna og hendes mand Mikkel, som både jeg og Preben har det godt med. Preben fik meget støtte af hende under min psykose og hun er virkelig en ven i nøden. Vi har en fortid sammen og det er så dejlig trygt. Hun er der for een og det betyder alt.

Mie, som jeg har kendt i 10 år. Hun er en kær veninde, som jeg desværre ser alt for sjældent, men når vi ses er alt ved det gamle og vi taler godt sammen. Jeg tror vores 2 familier snart bestående af 4 børn skal nok få det sjovt sammen.

Maria & jannik, som vi har kendt i 9 år. Vi har det rigtig godt sammen alle 4 og på lige fod, for vi mødtes på Kreta. Vores venskab er vokset med årene og nu skal vi have barn på samme tid. Jeg holder meget af at bruge tid sammen med de to. det er afslappende og altid hyggeligt.

Marie & Thomas, som er nye venner. Men 2 mennesker vi har det hyggeligt sammen med og taler godt sammen med. Vi har faktisk en filmklub, der finder sted en gang om måneden. Thomas er Prebens poker-ven og han og jeg taler meget åbent og ærligt. Førhen havde jeg mange drengevenner og var meget glad for den måde at være venner på og det kan jeg mærke jeg godt kan have med Thomas også.

Lennart og Mia, som vi har det sjovt sammen med. Lennart har Preben kendt i 15-16 år og jeg i 10 år og det bærer vores venskab præg af. Vi er meget barnlige sammen og har ingen hæmninger. Børnene har nok dæmpet mødeaktiviteten en del, men det skal nok komme igen. Så har vi Sara og Kenneth, som vi har set 2-3 gange og hun er en gammel kollega fra Mac tiden og det er hyggeligt. Britt og Michael, som er Prebens ven og hans kæreste. De venter også barn til okt.

Så alt i alt pænt mange mennesker, som alle har fået en plads i vores liv og når man så har Max og nok at se til i hverdagene, så går tiden. For ikke at glemme familien, som vi naturligvis også ser. Jeg er faktisk meget taknemmelig : )