Vores søndag...

I morges gjorde vi rent til den store guldmedalje, vi gik ned og legede med Max på legepladsen og da han sov fik vi os et bad og gjorde klar til gæster. Sara, Kenneth og deres søn Max kom kl. 15 og blev til aftensmad. Det var hyggeligt. Max kyssede lille-Max flere gange, men havde dog svært ved at styre begejstringen og kom til at sætte tænderne i et par gange. Det var tydeligt, at Max var lidt påvirket af, at der var en mindre, der tog lidt af spotlightet. Han var meget højrystet og meget jaloux, når jeg tog lille-Max op. Men det må han jo vænne sig til. Det bliver nok svært for ham at blive storebror, men den tid den sorg. Vi kan da håbe på, at de to små prutter kan lege sammen, når de bliver lidt større : )