27. august 2008

Udsigt til en halv fridag

Jeg er jo så uheldig at have sclerose, men dog heldig at have en paragraf, der gør at jeg kan melde mig fraværende, hvis der er ting, der stresser eller jeg mærker sygdommen. I morgen har jeg taget sådan en halv dag, så jeg kan overkomme skole/hjem samtalerne. Så den vil jeg da nyde. Max skal afleveres sent og jeg skal slappe af med mine syslerier. Stresse helt af og lade op til de næste dages arrangementer. Der har været lidt for mange tegn på stress og min krop skal nok sige fra, når jeg bare gør det mindste forkert : )

Max har leget i vandpytter i vuggestuen i dag. Hyggeligt! Gad godt have set ham kravle rundt og hvine af fryd, for han elsker vand. Han vinker rigtig meget, drikker af kop og står mere og mere selv. I aften skal vi på McDonalds, så drengene er i bad lige nu og jeg smutter derud om lidt.

Ingen kommentarer: