20. juli 2008

Tid til hinanden....


...og glæden ved at være sammen har fyldt mit hoved. Når man er syg og slatten, så tænker man egentlig mest på at der er fred og ro og at man gerne vil være sig selv. Så vi talt om sygdom set fra vores begges sider, samværet med Max osv. og det er altid godt at vende de ting en gang imellem.
I morges tog jeg til Lyngby for at mødes med Sara, som jeg kender fra Mc'Donalds tiden. Hun er højgravid og skal føde om 5 uger. jeg har ikke set hende i mange år faktisk, men har fundet hende gennem Facebook. Vi var først på loppemarked og så på cafe og spise brunch. Det var hyggeligt.
Ellers har vi bare haft en rolig søndag lige med en gåtur og is, som Preben og jeg delte med Max, der er vild med is. Da vi kom hjem hyggede vi os lidt i sofaen med ham og så lagde jeg ham ind uden de store problemer. Han har sovet fint siden. Preben og jeg gav hinanden massage og nu skal der sysles med vores småting. Jeg skal spille Warcraft, som jeg er lidt bidt af og prøve på at få det sidste sygdom ud af kroppen. Jeg bliver også hjemme i morgen, for jeg kan mærke, at jeg ikke helt har undsluppet smerterne i maven og den tunge hovedpine, der følger med sådan en omgang forkølelse.
I morges var jeg ellers frisk på turen til Lyngby og det hele, men undervejs kunne jeg mærke, at jeg blev kanon træt og følte mig dårlig tilpas igen og hovedpinen kom snigende sammen med en mave, der stadig er øm. Så det er vist bedre at komme helt ovenpå og så tage på arbejde på tirsdag.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Min den yngste arbejder på 5. år på Mac Donalds, hun er skifte manager, hun arbejder i dag på fuldtid. En ting jeg har bemærket er det gode kammeratskab der bliver skabt der. Du har selv en del venner fra degang. Hvor er det pragtfuldt at læse.

Unknown sagde ...

Ja, jeg ser og skriver med nogle stykker. Vores gennemsnitsalder var ret høj i Herlev dengang, så der var en godt sammenhold og nogle gode fester og vagter vi havde sammen. Min mand var 2. assistent og jeg var værtinde dernede. Mind mand arbejdede der på fuldtid i nogle år. Så vi er pro-MacD herhjemme - til en vis grænse : )

Anonym sagde ...

Jeg har hørt om flere ægteskaber blandt Mac D folk.
Festerne, Mac D Cup, og mange andre arrangementer giver et stærkt fællesskab.
De venter på hinanden efter en close, i weekenderne, selv dem der har fri, kan finde på at komme ind og hjælpe, så de kan komme i byen sammen. ;-)
Min datter har både været ansat under Mac D, Danmark, og er nu under franchising. Deres sidste store fælles fest spillede Infernal + et par andre kendte band.
Hver afdeling havde kaldt "gamle" medarbejder ind, blandt andet broderen (sønnen min), det var gået rimeligt, og der var fest begge steder. ;-)
Jeg ved de begge vil huske tilbage til Mac D tiden, fortælle deres børn om det sjov de havde der. Præcis som du beskriver.