1. juli 2008

Farvel Buster, min gamle ven..

Buster med lampeskærm. Det er ca. 4 år siden. Mormor levede stadig og var bange for at komme tæt på Buster og skærmen, for hun fik så nemt blå mærker og det ville ikke så nemt gå væk. jeg håber, at mormor passer på ham nu.

...med endnu en aktivitetsdag i byparken i Skovlunde også kaldet middelalderdag, med alle mulige aktiviteter; Guldgraver, barksnitning, tryllesuppe, styrkeprøver, dyster, stjæl æg, det gyldne skind, fang fanen, mosteri, frugtbog mv. Det var en meget hyggelig dag. Jeg sad i snitteboden og der blev lavet lykkeamuletter til rollespillet i morgen.

Efter arbejde cyklede jeg hjem og der ventede min mor og Preben. Mor er på besøg indtil lørdag nemlig. Max sov.

Så fortalte min mor, at gamle Buster er død. Den hund var også min, det var mig der fandt på navnet og det er mange år, jeg har kendt den. Den fik det dårligt i sidste uge, så drak den hele tiden og til sidst kastede den vildt meget op. Tegn på nyresvigt, mener dyrelægen og så aflivede hun den med det samme, selvom man skal bestille tid, for det var slemt med ham. Jeg tog det egentlig pænt. Jeg har vist forberedet mig lidt på det et stykke tid, men jeg forstår det måske først, når vi kommer hjem og han er væk. Han var en dejlig hund...

Far der ellers er jæger og en sej mand, var noget stille efter han opdagede, at Buster var så syg. Han har begravet ham i baghaven og så sagde han, at jeg skulle bestemme, hvad der skulle ske med graven. Jeg tror, jeg må finde en lille sten til den gamle dreng....... Jeg er lidt underlig ved, at jeg tager det så let. Men jeg sagde med det samme til mig mor...nåh...jamen så var det jo også bedst at få han aflivet. Hun ville ikke engang sige det over telefonen. Hun vidste godt hvor kær en ven han var. Da jeg hørte det var det gået gennem mit hoved mange gange, at det er livets gang og at dyr ikke skal lide. Fornuften sejrede. Jeg vil tænke på den lille buttede hvalp, som jeg valgte ud af flokken, når jeg lægger mig til at sove....Gud hvor var han skøn. En rigtig del af familien...

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Nåh, stakkels lille Buster, ja det er hårdt, bare da vi mistede vores undulat var vi kede af det og det hører med at være ked af det ind imellem. Den var jo en del af familien, mig passede den jo også på, når jeg sov derovre. Kram Jette

Anonym sagde ...

Kære Rikke,
Jeg er ked af at høre, at din lille vuf er gået bort... det ville jeg simpelthen ikke kunne holde til! Sådan en sød lille vuffi som den... puha... Det bliver sikkert en smule sørgmodigt næste gang du er hjemme hos din mor og far, og lille Buster ikke kommer dig i møde :-(
Kindkys og krammer fra Maria