18. juni 2008

Glad/Ked

Glad for den tryghed min søn trods alt viser i vuggestuen og for at han faldt i søvn på 10 min. i en fremmed barnevogn til synet af et nyt menneske. Ked af at jeg skal undvære ham...meeeen det går nu nok. Det er også dejligt bare at være...

Glad for at jeg har taget nogle gode bøger med i baggagen, når vi drager til Mallorca. "Lykken er et valg", "Nuets kraft" og "Undskyld, dit liv venter på dig", som skal booste min evne til at være i nuet og til at være glad og positiv. Ked af at jeg ikke har fået købt "Harry Potter og Fønixordenen" endnu, så jeg kunne have den med....meeeen de 3 bøger skal nok holde mig beskæftiget - plus at vi har Max til at udføre den opgave.

Glad for at jeg har taget 3 feriedage, så jeg kan nyde freden og få kørt Max ordentlig ind her inden ferien. Ked af at han ikke får en hel uge her på denne side af ferien dernede...meeeen han er jo skrap virker det som om, så jeg er fortrøstningsfuld.

Glad for at vi måske snart får vores lønforhøjelse af se, for mig er det da mange penge og de skal bruges til...lidt ekstra i vores madkasse, opsparing til julegaver og Prebens fødselsdagsgave, som er nogle tunge poster i nov/dec. og til ekstra fornøjelse og forkælelse. Med tiden vil jeg måske overveje at gå ned til 35 timer alt afhængig af hvad det kan betyde for mine timer. Ked af at jeg ikke er bedre til at spare op og måske give min familie nogle gode oplevelser, men måske er det det min højere løn skal gå til. Til september får jeg måske endnu mere i løn, da jeg har været pædagog i 6 år og når man så trækker min barsel fra, så får jeg nok glæden af de ekstra løntrin i efteråret og det bliver da dejligt : )

Glad for, at jeg kom ud i køkkenet i går aftes og så stod mine svigerforældre der. De skulle sørme passe Max. Preben havde overrasket mig med en middag og film i byen. Vi spiste på en italiensk restaurant overfor Palads bio og så "Valley of Elah" i Dagmar. Rigtig god og rystende film om de soldater, der har været i Irak og hvor ødelagt de er. Da vi kom hjem fortale min svigermor, at Max havde været et stort smil hele aftenen og bare været glad hele tiden. Det er så dejligt, at han er så nem at passe. Dejligt med sådan en overraskelse...Dejligt!!!

3 kommentarer:

GrundGlad sagde ...

Sikke nogle dejlige bøger, du skal have med på ferie. "Undskyld"-bogen er helt vidunderlig, men husk nu også at holde ferie og nyde dine drenge :-)

Unknown sagde ...

Herligt, at din mand finder på sådanne overraskelser :-)

Unknown sagde ...

Toni: Det skal jeg nok, det er altid rart at have lidt med at læse i også selvom der nok ikke bliver tid til så meget, men så er der jo lidt at vælge imellem : )

LM: Ja, jeg er faktisk rigtig heldig med ham jeg har fundet der : )