Venskabet

Nu vi er ved venskabet, så tænker jeg meget over mine egne erfaringer med det. Hvem skal pleje et venskab? Jeg har tit følt det mest var mig, der kontaktede eller tog ansvaret. For det er ikke noget, der kan deles halvt om halvt. Det er svært ihvert fald. Et venskab gror ikke bare sådan af sig selv og det skal holdes ved lige, når man først er blevet rigtig gode venner. Der er jo ingen der siger hvordan, det skal gøre ; )

Jeg har oplevet, at når der er en forskydning i magten mellem venner er det svært. Når den ene er stærkere verbalt, er det også lidt svært. Når man ikke er det samme sted, i den sikkert meget berømte sociale cirkel. Ja, så bliver det svært. Det er nok i virkeligheden, at man forventer noget nær det samme af hinaden, for ellers går man bare skævt af hinaden og forventer noget, man måske ikke kan få.

Det jeg værtsætter i mine venskaber er, at der er åbenhed, ærlighed og en gensidig respekt. Måske endda en form for beundring og evnen til at se det bedste i hinanden og få det frem, når man er sammen. Evnen til at udfordrer og udvikle hinanden og ikke bare holde hinanden fast i nogle roller, hvis de roller ikke er gode. Ja, der er meget i et venskab. Kun lidt er jeg kommet omkring. Men det er altså sådan noget der løber gennem mit hoved på sådan en lidt smågrå søndag ; )