15. marts 2008

Godmorgen Lørdag


Selvom solen ikke umiddelbart er at se, så er den stået op inde i mig. Jeg er nemlig glad i dag. Også selvom Max var frisk allerede 6.30 efter han havde slugt sin flaske. Men det var da dejligt, at han sov så længe. da jeg så havde skiftet en "udgiftsble", så var jeg somend også frisk. Nu har vi begge fået morgenmad og når Max har sovet første gang og Preben er vågnet....så skal vi til Lyngby, der skal købes "påskeæg" i Build a Bear og nogle pokemonkort. Mor og jeg skal lave en lille påskeægs-skattejagt i deres have, når vi er derovre på ferie. Det er til ære for min niece og nevø, der måske har sendt et gækkebrev, det ved vi jo ikke helt....altså om det er dem. Jeg skal også finde en fin gave til min kusines datter, Lærke, der har fødselsdag i morgen. Vi skal derind til fødselsdagshygge på mandag.
Min anden kusine ringede igår og vi blev enige om, at vi ville købe noget sammen. Anne skal nemlig også med på mandag. Hun er også flyttet herover fra jylland for et par år siden. Anne arbejder på Geranium, som lige har fået sin første michelinstjerne og der er vist run på derinde nu. Hun skal så også til Sydafrika og lave mad her om lidt tid, så hun har vist travlt, der er jo lige en del, man skal have tjek på inden sådan en rejse. Jeg synes, at hun er sej, hun er på kokkelandsholdet og er bare sådan en superpige, der har energi til det hele og så elsker hun Max og er bare så god til børn. Hendes søster Karen bor i jylland stadigvæk og hende prøver jeg, at få til at flytte herover, men det er ikke så nemt. Nu vil hun vist til at læse videre - hun er lærer, men ikke herovre desværre. Øv. Hun er også vild med Max og rigtig god til ham, så det er en velsignelse med sådan et par søde kusiner.

Ingen kommentarer: