16. april 2010

Fejlen ved kvinden


Genbrug fra d. 13.03.08
En sød email, jeg har fået tilsendt et par gange og nu synes jeg, at du skal se med. "Da Gud skabte kvinden, var han kommet til 6. dag. En engel dukkede op og sagde: ”Hvorfor bruger du så lang tid på den der?”Og Herren svarede: ”Har du set alle specifikationerne, jeg skal rette mig efter for at forme hende?”"Hun skal kunne vaskes, men skal ikke være lavet af plast og ha’ mere end 200 bevægelige dele, som alle skal kunne skiftes ud. Hun skal kunne fungere på al slags mad, hun skal ha’ en favn, som kan rumme flere børn og samtidig skal hun kunne gi’ et kram, som kan hele alt fra at skrammet knæ til et knust hjerte og alt dette skal hun gøre - med blot to hænder.”Englen blev forundret over alle disse egenskaber.”Med bare to hænder - umuligt”. - "Og dette er bare en standardmodel?!””Der er for meget arbejde til en enkelt dag. Vent til i morgen og gør hende færdig der.””Det vil jeg ikke”, protesterede Herren. ”Jeg er så tæt på at fuldende denne skabning, som er mit hjertes favorit.” ”Hun helbreder sig selv, når hun er syg og hun arbejder 18 timer i døgnet.” Englen nærmede sig og rørte ved kvinden. ”Men du har lavet hende så blød, Herre””Hun er så blød”, sagde Gud. "Men jeg har også gjort hende stærk. Du kan ikke forestille dig, hvad hun kan udholde og overkomme.””Kan hun tænke?” spørger Englen. Gud svarede: ”Ikke bare kan hun tænke, men hun kan ræsonnere og forhandle”. Englen blev opmærksom på noget og strakte hånden frem og rørte ved hendes kind……”Herre, det ser ud som om denne model er utæt! Jeg tror, at du har lagt for mange byrder på hende.””Hun er ikke utæt…........det er tårer”, rettede Herren ham.”Hvad er de til?” spurgte Englen.Og Gud svarede:”Tårerne er hendes måde at udtrykke sig på: hendes sorg, hendes tvivl, hendes kærlighed, hendes ensomhed, hendes lidelse og hendes stolthed.”Dette gjorde stort indtryk på Englen: ”Du er et geni”, Herre.”Du har tænkt på alt. Kvinden er virkelig vidunderlig!” "Det er hun - kvinden har styrker, som forundrer………. ""Hun tåler vanskeligheder og bærer tunge byrder, besidder lykke, kærlighed og mening, smiler, når hun virkelig vil græde og græder, når hun er lykkelig og ler, når hun er bange. Hun slås for det, hun tror på og står op imod uretfærdighed og ta’r ikke et ”nej” for et svar, når hun tror, at der findes en bedre løsning. Hun gi’r sig selv for, at familien skal trives og følger veninden til lægen, fordi veninden har lægeskræk. Hun elsker betingelsesløst. Hun græder, når hendes børn sejrer og glæder sig over, at det går hendes venner godt og bliver glad, når hun hører om en fødsel eller et bryllup. Hendes hjerte bliver knust, når et familiemedlem eller en ven dør, men finder styrken til at komme videre og sidst - hun ved at et kys eller et kram kan hele et knust hjerte."Men der er en fejl ved kvinden: HUN GLEMMER HVAD HUN ER VÆRD."

Ingen kommentarer: