27. marts 2008

En underlig fornemmelse

I går begyndte jeg på en lidt højere dosis af mine "lykkepiller", som hedder Cipralex. Faktisk er det min læge, der klokkede lidt i det, men mente godt jeg kunne tåle 5 mg. mere om dagen. Så det kan dels være det, der giver mig lidt kildren i maven, der egentlig føles som nervøsitet. I går var der den føromtalte "konflikt", som mest var inde i mig, men endte med at være en konflikt mellem mig og en anden. Jeg hader, når jeg føler mig forkert og misforstået. Men jeg hader også, når jeg har en fornemmelse af, at jeg gør nogen ked af det eller skuffer dem. Jeg har det "pæne pige" syndrom og det er noget klisterværk at komme af med. Men konflikter sker nok fordi, at der skal renses noget luft. Jeg lærer nok aldrig at være ligeglad og tænke at det er jo lige meget hvad andre tænker. Men jeg vil gøre hvad jeg kan, for at det ikke behøver lamme mig så meget og give mig ondt i maven, når jeg træder i spinaten og føler at jeg er upopulær. Et lidt rodet indlæg, men det hjalp at sende det ud af systemet ; )


6 kommentarer:

Jeannette Mariae sagde ...

Hvorfor har du brug for at få øget din dosis. Mit indtryk er da, at du har det rigtigt godt i øjeblikket, eller har jeg misforstået noget! ;-)

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Ja, det har jeg også. Men det var faktisk en fejl fra lægens side og da jeg så stod der med en omgang piller, der ikke kan returneres, så foreslog hun at jeg kunne prøve at tage dem, for det ville nok ikke gøre den store forskel. Men jeg giver det et par dage. Det med maven kan også være de ting der ulmer i mit hoved mht. min svigerinde og sms jeg kom til at sende til hende, som hun nu er skide sur over. hun blander sig meget og detrriterende og skubber mig langt væk fra min bror, hvilket går mig på. Så DET gør ondt i min mave...

Jeannette Mariae sagde ...

Undskyld - se udefra virker det som en mærkelig forklaring. Al medicin ændre vores vibration og skaber ubalance. Så for mig er det jo noget værre vrøvl, men jeg er jo hverken ekspert eler læge.

Mht til din svigerinde kan jo ikke ændre hende, så hvorfor ikke tilgive hendei stedet og lade hende være. Måske du skulle se på, hvilket mønster hun har, der så voldsomt genere dig, og så se ind i dig selv, hvor der måske og jeg siger måske, kan være et match. Du har har så stor bevidsthed, så du finder nok ud af det. Mht. tilgivelsen ligger der jo ikke en pligt til at elske et andet menneske, blot at få skabt ro i dig selv. Du skal selvfølge mene tilgivelsen ellers hjælper det ikke. Gitt M - www.in2balance.dk har skrevet en fantastisk artikel om tilgivelse. Måske den kan være til inspiration. Knus herfra og håber maven er i bedring :-)

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Jeg tænkte over det i går aftes og jeg har tænkt mig at knække lidt af pillen i dag, så der er det i den der plejer, for det virkede jo lige så godt, så du har ret. Man skal ikke lave om på det der virker. Vi talte om hvad det er i mig der ikke bryder mig om temperament og domimerende mennesker hos min psykolog. Det strider bare så meget mig og min natur imod og det overtræder mine grænser gang på gang. Det kan jeg jo se på min reaktion på det. Men helt præcist hvordan jeg får fjernet det, så det ikke behøver at gå mig på det er jo lidt af en process. Men det er noget med, at lade det få mindre betydning og erkande at man ikke kan gøre alle glade ; )

Jeannette Mariae sagde ...

Jeg læster ofte i en lille bog, der hedder: Da jeg lærte at elske mig selv. På min blog ligger der en anmeldelse. Det er små tekststykker. Du skulle læse den, den er fantastisk og kan anvendes som opslagsbog i det daglige. Knus herfra ;-)

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Ja, den vil jeg gerne læse, det lyder som en løsning på mange af mine små indre konflikter. Den kigger jeg lige nærmere på og skynder mig at bestille den ; )