29. februar 2008

Så blev det fredag...


...og det betyder massage i 1½ time hos Sundform. Jeg tager til Buddinge når Preben kommer hjem og stiller bilen der. Så tager jeg toget og undgår min paniske angst for ikke at kunne finde en p-plads, men jeg er heller ikke så vild med at køre inde i byen. Så vil jeg lige gå litd rundt derinde og nyde at være mig selv lidt, så lidt mad og så lægge mig på briksen og blive forkælet. Tak Skat... bedre gave kunne man vist ikke få.
Max vågnede lidt i 3 i nat og kunne ikke falde til ro, så han fik en halv flaske. Men tanden rumsterer vist meget, så det er ikke så sært. Han har småsovet lidt siden 3, men har også pludret og kartet rundt i vores seng. Så det har også været en urolig nat for mig. Jeg har ondt i halsen og er lidt småsyg, så det hjælper ikke ligefrem med sådan en nat. Men jeg kan se frem til et lille stykke himmel senere og X-factor venter sammen med Preben i aften.

Ingen kommentarer: