Mig-tid i min hule med udsigt til regn....

I går blev Max fejret og vi havde 12 drenge med mine to egne i huset og det er altid en prøvelse for mig. Noget der skal overståes og hvorfor ved jeg ikke. Jeg er pædagog og vant til mange typer af børn og mange børn på en gang...men men men.....det er bare noget andet at lukke folk ind og rumme så meget forskellighed på så forholdsvis få kvadratmeter.
Max var glad og så overlevede vi grædende og nærtagende drenge, drenge der smed trusler og fuckfingre efter hinanden og løj om det bagefter og trusler om ikke at komme med til fødselsdage og jeg tænker nu....."de er små, impulsstyrende og har HELT deres egen sandhed", så det gik vel okay godt alt taget i betragtning.
Jeg er dog lykkelig for at mit barn ikke vender vrangen ud på sig selv og jeg hører kun, at han opfører sig ordenlig og kan med sindsro tænke, at noget må vi sku have gjort rigtigt....


Nu er det mig-tid og tid til ro og hulesysler. Jeg kan mærke at kroppen skal ned i gear igen og mere skal der ikke til.....en søndag med gang i og så er jeg træt ; )