24. april 2013

Taknemlighedsdagbog

Den kunne være nyttig i disse tider....

Jeg er taknemmelig for...

.....at intet varer evigt og her tænker jeg på triste fremtidssyn ang. helbred. Jeg er stærk nok til at komme op på den hest med ja-hatten.

....at jeg har fundet en god veninde i min nabo, som jeg bruger meget tid sammen med og langsomt lærer at kende dag for dag.

..... at jeg fik set Jagten og kom videre i livet med en oplevelse mere og at der findes dejlige film som "Eat, Pra, Love" lige i kølvandet : )

.... at jeg virkelig gerne vil tabe mig og virkelig prøver og virkelig laver fremskridt. Ikke så meget på vægten men i mit hoved og med de ting jeg ved der skal til.

.... at jeg forhåbentlig snart får min røde el-cykel Elvira hjem og at jeg tror på et forhold efter mange tanker der pegede i andre retninger.

.... at jeg kan se frem til et arbejdsår med nye udfordringer og hvor jeg skal se om det nu kan gå...men jeg glæder mig nu da!

....at jeg stadig kan mærke kærligheden til min mand - selvom den tit bliver gemt væk bag hverdagens udfordringer, så er et kys nok.

....at jeg har fået et fint plankeværd og at jeg snart skal til at male det og ikke engang synes, at det er en sur tjans.

...at det snart bliver sommer og alt hvad der følger med til det!

Ingen kommentarer: