Jeg prøver...

...virkelig på at holde denne side positiv, men kan godt se, at det i den seneste tid har været svært for mig. Jeg er stille og roligt trappet ud af min meget lave dosis antidepressive medicin og jeg tror måske, at det kan være derfor jeg svinger meget i humør og har svært ved at være positiv. I morgen tog jeg igen igen kampen med en 3-årig der ikke vil have det tøj på jeg beder ham vælge imellem og på den anden side heller ikke kan beslutte sig, da han er kommet i noget tøj. Til sidst kortslutter jeg og bliver helt mørk indeni...sådan kan jeg vel bedst beskrive det. Jeg får brølet at det er nok og tager ham over på sofaen og ender så med at græde og blive ligeså ked af det som han er. Ikke overhovedet sådan det skulle gå...men der er noget inden i mig der viser tænder og overrumpler mig - det er vildt ubehageligt. For sådan gider jeg sku ikke være. Jeg havde lovet mig selv at give tiden uden antidepressiva nogle uger, men så har jeg så tænkt mig at prøve at tage perikon, da det taler mere til mig og er et forsøg værd vil jeg mene.
Godt at jeg har fri i dag og om lidt tager jeg til Lyngby og køber nogle joggingbukser til Mathias. Når jeg kommer hjem vil jeg sorterer tøj og få lagt til side til loppemarked osv. det skal nok blive en god dag og mit fokus må være på at finde balancen og finde ind til den glade pige, for hun er derinde!!!