7. marts 2013

Jeg er her endnu...

...men mindstemanden har haft det svært og har trukket tænder ud på hele familien den sidste uges tid især. Han har haft det svært i Børnehaven socialt og han storebror er flyttet over i en pavillion og skal snart i SFO, så han bærer på en slags sorg tror jeg. han leger meget med Max og Max's venner og i længden holder det ikke rigtigt. Han er mere en tuller, der har brug for sit eget rum og sine nørderier.

Det bekymret os at vi var så frustrerede alle sammen, så jeg har spurgt ind til det i børnehaven, hvor der nu er sat ind med at hjælpe ham med at få leget med nogen og han skal testes for sin sprogforståelse.

Herhjemme er der købt 3D klistermærker jeg kan give ham for specifikke ting han gør godt og Preben skal have ham med i svømmehallen alene, mens Max er til overnatning i børnehaven. Jeg har lavet dukketeater eller hvad man kalder det. Jeg har snakket gennem hans kænguro "Roo" fra Peter Plys og har snakket om en masse gode ting han har og kan glædes sig over, så vi gør alt hvad vi kan, så vi kan få den lille dejlige Mathias tilbage....ikke at han var helt væk, men bare en frustreret og måske lidt ensom udgave.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Synd for Mathias og for Jer som mange gange står lidt hjælpeløse i den situation. Godt børnehaven vil følge og hjælpe ham. Jeg synes ellers hans sprog bliver bedre og bedre, vi glæder os til at hygge med dem på lørdag/søndag. Godt du er tilbage på bloggen igen.
Kram Jette