Helt igennem drænet...

...for overskud og for optimisme.
Vores mindste dræner os meget, så meget at vi ikke magter at være tæt. For når han sover, så er vi trætte og magter kun at holde os selv oppe og egoismen tager over. Sådan føler jeg det lige for tiden. Mathias' rasianfald og det at han har vildt svært ved at falde i søvn gør, at nu er kl. snart 21 og han sover stadig ikke helt og det betyder meget i min krop. Det er så meget godt, at vi har ferie, men ferie betyder overskud til at være familie og lave noget sammen og selv en simpel tur på planteskolen måtte vi opgive, for han skreg over en ting han ikke måtte og så var det bare ærgeligt og vi måtte tage hjem og han er ellers en sød dreng. For tiden er han frustreret over at sproget ikke helt rækker til hvad han gerne vil sige og så siger det bang og intet kan gøres fr at redde noget som helst og det tager typisk en halv time før han er søde lille Mathias igen. Så kan en Påskeferie godt blive lang. Jeg hader hvad det gør ved mig og at jeg bliver en kvinde med kort lunte og en mor med minus på kontoen. Sur røv! Godt at sådanne perioder går over og jeg tæller timerne til det sker her...