Især når man føler med rundt om i blogland og må sande at livet ER skide uretfærdigt indimellem....
Især når man bliver ringet op af moren og hun kommer med triste nyheder om hendes lillesøster, der skal i kemo, da hendes knude har bredt sig selvom den var i ro....det gør mig så trist til mode....
Især fordi jeg har glemt min scanning i torsdags på en seddel et sted i flytningen og når så man bliver mindet om livets skrøbelighed, så må jeg lige præcis huske mig selv på de små glæder og på lykken som bor indeni mig, for jeg vil blive mindet om skrøbeligheden igen og igen de næste mange år, når en kontrol melder sig og blive mindet om at det måske kan være et svar jeg ikke vil høre.....
Især fordi jeg helt grundlæggende tror på der bor noget magisk i os alle, der kan hjælpe os igennem livet - det har jeg måske været nødt til at tro på, for jeg nægter at lade det være anderledes!
Derfor glædes jeg ved mine 2 små drenge og vennen der er på besøg og at de sidder og hygger sig så fint....
Mathias der kommer og siger "hoppa" (op) og "spinna pip pip (spille angry bird)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar