Det er SÅ hårdt at flytte...

...og da jeg luftede min teori om en mindre personlig krise til min neurolog igår - sammenlignede hun det med at få børn og blive gift.
Man mister sig selv et stykke tid og skal finde fast grund under fødderne og finde ud af hvem man NU er i alt det her nye der sker. For ikke nok med at processen i at flytte i et nyt hus, hvor der stadig skal være en vis kontrol over om alt nu bliver lavet som det skal osv, der skal også indrettes et hjem, der skal findes en plads i det fællesskab, som vi deler med de 21 andre familier og det er FEDT...misforstå endelig ikke, men det er også bare hårdt.
Så den sidste måned uden internet har måske været okay trods alt, for jeg har pløjet 2 bøger igennem og lukket mig lidt inde om aftenen, når der var fred til det. Måske lidt af frygt for at blive skør...igen ; )
Jeg flygter ind i det jeg kender, mit arbejde og den tryghed der findes der efter jeg har været der i mange år....
Kan mærke at alting nok skal blive skide fedt og vi kommer til at klare det helt fint..men lige for nuværende, så er der ombygning i Rikke øverste etage og det er måske bare ikke så underligt.