Ro i sindet...

Efter et par trælse dage med bekymringer omkring persienner vs. whatever, så snakkede jeg med kommende naboer nede ved huset igår og fandt ud af, at jeg ikke er den eneste der tvivler og heller ikke den eneste der ikke lige følger strømmen og gør som alle andre. Så det gav jo lidt ro i mit hoved. Jeg har også indset, at jeg ikke rigtig kan undvære den smule Cipralex jeg fik og nu får igen. For jeg blev mega irritabel, manglende overskud og tanker der begynder at køre lidt for stærkt og måske...hvem ved...så er det bare troen der flytter bjerge, men det er sådan set godt nok til mig. Jeg er ikke interesseret i at være ked af det og frustreret mere og så må jeg jo spise en pille for at afhjælpe det indtil videre. Det har jeg intet problemt med. Så må jeg tage den op, når der er faldet ro over flytningen, indkøring af børn og når nattesøvnen er mere normal.