Når jeg går tur med ham her i barnevognen, med sne så langt øjet rækker og stilhed. De tanker der kommer ind handler kun om det jeg ser og hører og måske sniger der sig dagdrømme om vores hus ind...men kun glæde. Fortid og fremtid er væk..så længe jeg går der i sneen. Når jeg kigger ned i barnevognen lyser ansigtet op, han får smalle øjne...for der var min mor jo og jeg mærker kærligheden varmen - selvom det er frostvejr. Mine børn lever i nuet hele dagen og jeg lærer så meget af dem : )
Ingen kommentarer:
Send en kommentar