5. juli 2010

Status i mit liv....

Jeg er for sløv og jeg ved det!!!! Men jeg vil da gerne lave en lille statusrapport, så I alligevel kan følge med i mit liv. For der sker nu en del....

Preben har det godt, han er som altid min mit ror i livet, der hjælper mig på vej, min mast hvis det blæser for meget og jeg skal holde fast i noget og mit anker, der holder i den anden ende, når jeg flyver afsted med mine drømme. For vi drømmer begge....meget ; ) Jeg synes at vi klarer forældre rollen fint, vi har et godt liv sammen og slår os til tåls med at kærlighedsliv og sexliv er som det er med små børn...en smule afdæmpet. Men vi gør hvad vi kan for vores gnist, når chancen og energi byder sig.

Mathias er stadig den milde lille dreng, der bliver mere mobil. Han spiser stadig kun mos og kan absolut ikke få andet ned endnu på trods af de snart 8½ måned. Men han spiser godt og er glad og tilfreds. Han og Max er SÅ glade for hinanden og det er vildt dejligt at være vidne til sådan et par kanaljers liv lige nu.

Max er bare så stor. Vi har vores kampe med ham med de vil gerne vil have han skal gøre....meeen som han faktisk ikke gider. Han går stadig med ble og har egentlig ikke lyst til andet. Vi har ikke været for flinke til at opmuntre ham, for det er faktisk et år siden han begyndte at tisse på wc i vuggestuen. Men når man får fokus på det, så kan det jo være vi kan hjælpe ham lidt på vej der. Han er en glad og boblende dreng med et nuanceret sprog og nysgerrighed på livet og på læring. Han bringer mange smil på læben hver dag.

Jeg skal starte på arbejde om en måneds tid og det er på en måde lidt trist, men det bliver også dejligt at komme i gang igen. Det der nok bare er lidt anstrengende er det der flexjob jeg søger. Men jeg må lade tingene gå sin gang og hvis jeg ikke føler jeg kan blive pga. af what ever så må jeg søge en stilling på få timer, hvis jeg da overhovedet får bevilget flexjobbet. Nu får vi se ; ) Ind imellem får jeg nok...som forleden da jeg igen havde kontakt med kommunen og der IGEN ikke var sket en skid og jeg ringede Preben op og var ved at gå op i limningen. Men jeg fik klaget min nød til min sagsbehandlers leder og nu sker der vist noget. Langt om længe. Men tænk engang over et halvt år og så sker der først noget nu. Suk....
I morgen skal jeg som skrevet før til samtale, hvor jeg tager min "mast" med i tilfælde af kuling. Men man kommer åbenbart altid til samtale med den slags scanninger (CT). Ellers er jeg egentlig glad for tiden...indeni er jeg, de ting der vælter mig der ydre ting og det går hurtigt over igen.
Så god vind fremad...sådan har jeg det : )

1 kommentar:

Michael Seeger Hanmann sagde ...

Det går op og ned Rikke, men det er da altid noget at der er lidt lys for enden af tunnelen, hedl og lykke til samtalen.
God dag Rikke.