...og hvor er jeg smadret ; )
Begravelsen i fredags gik godt, hvis man kan sige det sådan. Ud fra et moderligt perspektiv, så var begge vores drenge nemme og herlige hele dagen lang. Det var især en lang dag for Max, der holdt dampen oppe til det sidste med sin fætter Markus. Mathias var mild og god som altid. Der blev fældet mange tårer og især, når min Mormor blev nævnt var det hårdt for alle. Ikke fordi bedstefar betød mindre, men de to var jo det makkerpar, der døde med hende og hun er kittet i vores familie - ingen tvivl om det. Min onkel og moster hold et par rørende taler og min kusines datter, der p.t. går i skole i USA havde forfattet et brev, der var virkelig smukt skrevet til hendes Oldefar. Han fik en god afsked føler jeg.
Dagen efter..altså Lørdag...var jeg fladere end flad. Super træt og det har jagtet mig hele weekenden. Vi var til noget jubilæum ved min brors bedste ven og jeg fik da sludret med et par gamle gymnastik kompaner og det var hyggeligt. I dag mødtes jeg med Anna i Esbjerg..bare os to..det havde vi begge lige brug for og det var hyggeligt og vi kan tale om alt og gør det gerne ; )
Nu er alting pakket ud, ungerne sover, vi har slappet af sammen og hygget os og sengen kalder snart insisterende og den der sk... Jussi Adler-Olsen stemmer i kor, for hvorfor vil jeg ikke læse hans bog og JO, det vil jeg skam så gå ind og prøve på inden de tunge øjenlåg og trætheden overmander mig : )
2 kommentarer:
Velkommen hjem, kære du.
Ser først nu, at I har haft dødsfald i familien. Hvor er det en fin afslutning og afsked I har haft. Sådan burde alle tage afsked med deres kære.
Kærlig hilsen fra engens land ;-)
JM: Jah, 89 er jo ik ligefrem en tosset alder at dø i og han var bare SÅ klar og var vist egentlig på 5. år efterhånden, så det var en god ting at kan fik lov til at dø faktisk : )
Send en kommentar