17. januar 2010

Hvad bruger du?


Jeg har gennem et godt stykke tid brugt vasketabs, opvaskemiddel, vaskemiddel, vinduespuds og rengøringsmiddel fra Ecover og har haft det godt med den beslutning om at bruge noget øko-stads. Men Thomas gør så Preben opmærksom på, at det er testet i Basta og har ikke ligefrem bestået testen. På nogen måde. Så jeg vil bruge det her færdigt og så finde noget andet. Men her går man og tror man gør noget godt for alle parter : (

Så er spørgsmålet til jer... Hvad bruger i? og hvorfor?

4 kommentarer:

Karin sagde ...

Jeg benytter Neutral.
Jeg har ikke set en forbrgertest på Neutral, så jeg ved ikke om dette produkt er okay, varedeklarationen er tilfredsstillende, men dem kan vi jo ikke altid stole på, det ved jeg godt.
Kunne du evt. give et link til den analyse Basta har fået foretaget.

mette b sagde ...

Jeg ser efter om de produkter, jeg bruger bærer svanemærket. På den måde sikrer jeg mig, at produktet er mindst muligt skadeligt for miljøet... hvilket ofte også vil sige, at de også er bedre for os med allergier :)
Se, det er jo hele to ting!

Tjek samvirkes hjemmeside - de har noget om rengøring for tiden.

KH Mette

randiglensbo.dk sagde ...

Jeg går ligesom Mette efter de svanemærkede produkter. Jeg er allergiker og skal passe på parfume og anden kemi. Irma's Tusindfryd- serie er god, synes jeg. I øvrigt kan jeg anbefale dig at læse bogen Familie uden kemi - en guide til en sundere hverdag. Jeg har skrevet en anmeldelse af bogen på min blog.

simpelsyning sagde ...

Hej RIkke

Vi bruger Tusindfryd fra Irma og Änglamark fra Kvickly/FDB. Begge er miljømærkede produkter, dvs. at de har det nordiske miljømærke Svanen og/eller EU's miljømærke Blomsten.