29. december 2009

Glade Jul og glædeligt tilbageblik...


Mor og Far er taget afsted , Preben og Max er på vej ind til toget med dem. Det har været nogle hyggelige og afslappende dage, mens de har været her. I dag skal vi køre til Næstved (Mogenstrup) til 30 års fødselsdag hos Thomas. Det starter kl. 15 til ?, så vi ser hvor lang tid drengene holder.

Mathias sov 9½ time i nat og det er jo fantastisk og luksus ud over alle grænser. Nu sover han igen og jeg har tid til at blogge og sørge for forretninger på trendsales ; ) I morgen kan vi se frem til en dag med muligheder for hvad det skal være.... måske skulle vi tage i svømmehallen og senere i Tivoli. Men intet er sikkert....

Et tilbageblik over året der gik....

I februar fandt jeg ud af, at jeg var gravid...hvilket var helt planlagt og igen skete i første forsøg. Min graviditet forløb meget bedre denne gang og humøret faldt ikke som jeg havde frygtet. Jeg blev dog deltidssygemeldt pga. af svimmelhed og da min læge mente min krop var stresset, så blev jeg sidenhen sygemeldt helt og gik fra lidt over 3 måneder før jeg fødte. Mathias kom til verden d. 27/10 kl. 11.39 og igen fik jeg lov til at opleve en hurtig fødsel uden nogen form for smertestillede. Han var og er sund og rask og de par dage på hospitalet var en fantastisk oplevelse, da vi denne ganghavde en helt anden fornemmelse for det og nød at have et par dage til at nyde ham i vores lille osteklokke. Jeg er lykkelig for vores lillebror, der er nem og smilende, grinende og fantastisk : )

Max har udviklet sig enormt. Han taler flot og meget, han kan mange ting efterhånden. Men giver jo også anledning til mange tanker og frustrationer, da han er 2 år og det er han meget ; ) Han har klaret det utrolig flot at blive storebror, han er kærlig og sød og har sjældent de der indfald af misundelse. Han er en kærlig dreng og sjov. Vi griner tit med og af ham ; ) Han er en fantastisk gave. Vi kan godt mærke, at vi lige har skulle finde os selv med 4 i familien, så rammerne og grænserne skal igen markeres overfor ham og det er jo ikke altid nemt. Han er jo vant til at lege fyrste ind imellem og endnu mere nu her siden Mathias kom, da vi nok har bøjet os lidt mere. Men jeg er sikker på, at tingene nok skal finde deres naturlige leje igen.

Båndet til Preben er om muligt endnu stærkere end førhen. Vi vokser sammen og jeg synes vi klarer vores liv godt, med de bump det er belagt med ind imellem. Det er hverken nemt at have sygdom som gæst og frygten hængende over hovedet..kommer der en ny psykose?.. hvornår kommer det næste attak? skavanker der hele tiden dukker op uden at det er noget...og det at man hele tiden skal lytte til sig selv, være opmærksom på stress osv. Men jeg kan tage de indre kampe fordi jeg har Preben og fordi han er der for mig og tager sig af vores børn, når jeg ikke kan mere. Alt taget i betragtning så klarer vi det hele på trods af, at jeg virkelig har været nervøs for 2 små børn vs. kærligheden og intimiteten. men alt har sin tid og det ved vi begge : )

Jeg er tættere på mine forældre og bror end jeg har været i længe..måske nogen sinde. I det hele taget så betyder min famile meget for mig - lige fra børn, mand, bror og forældre til mostre, kusiner, fætre mm.

Jeg nåede ikke så langt med mit arbejde inden vi igen skulle barn, men nåede desværre at finde mig selv kørt lidt død i det. Måske fordi jeg bare er lidt udbrændt og let bliver udtrættet pga. sclerosen, det ved jeg ikke. Måske fordi jeg ikke helt har lige det der jeg brænder for og står for og det mangler jeg. Jeg ser det måske lidt som dovenskab og manglende drive ind imellem. Men nu må vi se hvad fremtiden bringer. Jeg håber på en løsning på det hele. Jeg holder jo af stedet og kollegaerne og skal nok bare finde min plads, finde det jeg er god til. Ville måske gerne være stedfortræder, hvis muligheden bød sig, da jeg er ferm til computer og elsker det faktisk. Jeg ville synes det var rart, med nogle praktiske ansvarsområder...så hvis chancen byder sig, så tror jeg, at jeg hopper på vognen - også selvom jeg søger flexjob.

Det har været et godt år. Jeg er blevet bedre til det jeg ikke var så god til sidste år og fremdrift og udvikling er jo et mantra i mit liv, så jeg kan kun glædes her på een af årets sidste dage : )

3 kommentarer:

Camilla... sagde ...

Dejligt (og sundt) med et tilbageblik på året som snart er omme...
Jeg glæder mig til fortsat at følge med i dit liv på sidelinjen gennem din blog! Du virker som et meget ærligt menneske! Noget jeg virkelig påskønner og har dyb respekt for!

Godt nytår til dig og dine tre drenge!

Kærlig hilsen Camilla

Jeannette Mariae sagde ...

Sikke et skønt reflekterende tilbageblik. Jeg blev bare så glad, da jeg læste dine ord.

Stort knus til dig, Rikke ;-)

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Camilla: Jeg er ærlig..skriver dog ikke alt herinde, der er da en vis censur, men mest for andres skyld. jeg gemmer ikke ret meget væk ; ) Tak for du kigger med hos mig og i lige måde må jeg jo sige, jeg glæder mig også til at følge dig i 2010. Godt Nytår til dig og din familie : )
JM: Hvor dejligt at man bare ved at skrive om sig selv kan glæde andre. Jeg har også fuldt med i dit liv med stor glæde skal du vide ; ) Jule og snart Nytårs kram til dig : )