13. november 2009

Besøg på arbejdet




Natten har været lang. Mathias har været urolig, gylpet og tisset igennem. Så der har været mange skift af hagesmække og tøj. Det er stadig lidt svært lige at vide, hvad det er han vil. Her til morgen fik jeg bagt en drømmekage og Mathias og jeg kørte ud på mit arbejde og hyggede med dem i et par timer. Min ene kollega har lige mistet sin mor ganske pludseligt, der ikke var meget mere end 65, hvis hun var så gammel. Den anden kollega, som ikke var der i dag, har lige aborteret i 12. uge, så de er lidt hårdt ramt derude for tiden. Det var hyggeligt at se dem alle, vi er meget tætte på hinanden som kollegaer og har det godt sammen. Så det var en dejligt gensyn. En anden kollega har lige været i New York og havde den anbefalede Estee Lauder mascara + en øjenbrynsblyant med hjem til mig til 200 kr. i alt. Jeg stod også lige og manglede, så det var dejligt. Jeg fik også den smukke buket, den skal jeg gå og nyde. Lige nu sover Mathias, Preben læser den meget omtalte bog; "Jæger - i krig med eliten" og jeg lytter til regnen og nyder en times fred og ro inden Maximusen skal hentes og weekenden skydes i gang. Vi har ingen planer og det er dejligt.

Ingen kommentarer: