...af min drenge er hjemme. Flemming og Jette har taget Max med hjem til overnatning og det var da et hit. De gik lige efter maden, så de kunne komme hjem og hygge sig lidt. Jeg bliver altid lidt vemodig, når jeg ser ham gå. Jeg har nok også en følelse af ikke at være en god nok mor, at jeg ikke engang kan klare to små fyre sådan en aften. Da de var gået var Mathias blevet lidt frisk igen, var ellers rigtig træt. Så jeg tænkte at et bad, noget rent tøj og zoneterapi ville være godt for en rolig aften. Han nød det også. Da jeg så havde linet op i vores store stol med Mathias ved min side, the, strikketøj, computer, telefon og clementiner fik han et af hans grædeture. han er ikke ret vild med at ligge selv her om aftenen og derfor har jeg jo sat mig tæt på ham. Men det hjalp ikke helt. Så tænkte jeg, at en flaske mælk måske var sagen og nu er han faldet til ro. Han ligger endda og smiler. Det gør han tit faktisk og har grinet 2 gange. Lyder ret sødt ; ) Nu håber jeg på en stille aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar