9. oktober 2009

Taknemmelighed


I dag er jeg dybt taknemmelig for...
..at Obama trods stor undren (dog ikke fra mig) vinder Nobels Fredspris og at så også drikker øl er kun på plussiden i min karakterbog : ) Jeg er så glad for, at han er kommet til verden og at han er sympatisk også selvom han ikke er min leder. Han smitter på den gode måde.


...min dejlige lille familie. Livet er skrøbeligt og vi er heldige her hos os. Det skal man huske. Det vigtigste i mit liv er kærligheden og den har vi til hinanden, så er alt andet noget man kan komme over og noget der bare styrker og minder en om, at man er kun er et menneske og det er vigtigt at leve lige nu og her.


...den pose rådne fisk fra BonBon jeg fandt i Netto, hvilket er sket en gang før i mit liv og jeg elsker rådne fisk.


...vores venner og deres pige kommer til middag selvom de er snottede. Det er alt for længe siden og vi har savnet dem.


...min kære dreng, som har sovet ude i nat og jeg savner ham og taknemmelig for hele hans væsen og dejlige måde at være på. Han er en fantastisk lille dreng, som vi elsker så højt. Jeg er sikker på, at vi får endnu en dejlig øjesten om ikke ret længe : )


...at min mand forleden erklærede, at han aldrig ville kunne finde en ny, der kunne få ham til at gå fra mig og at han altid har og altid vil elske mig. Jeg er glad fordi jeg har det præcis lige sådan. Man skal nemlig ikke tro, at bare fordi man finder en anden, at man ikke vil have problemer. Alle har deres at kæmpe med. Vores hårdeste kampe er jeg sikker på er udkæmpet og vi er stadig sammen : )


...at jeg er fødeklar og kun har taget 7 kilo på nu. har altid haft det svært med min krop og svært ved at tabe de sidste 5 kilo og nu mens jeg har været gravid spiser jeg det jeg vil og tænker slet intet negativt om min krop. Må jeg huske det når jeg har født.


...at jeg oplever sådan en stor lyst til at komme i gang med at motionere.


...at jeg har haft en dejlig graviditet og stadig nyder at have tiden og overskuddet. Jeg har ikke travlt med at føde, for jeg er ikke særlig besværet og nyder at vi har nogle aftaler den næste uges tid : )


Har et ønske... vil gerne føde d. 18 okt. for der kunne min Mormor være blevet 90 og så er det mit lykketal : )

7 kommentarer:

Henriette sagde ...

Pernille sikke dejlige ting du skriver her. En lille Thanksgiving før tid.. ;)

Jeg krydser mine fingre for d. 18, kender nemlig også et dejlig menneske med den fødselsdato :-)


Knus og rigtig dejlig fredag
Henriette

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Rikke mener du sikkert : )

Lavendel sagde ...

Rikke Rikke - jeg kom til at kalde dig Mette da vi mødtes - jeg ved hvorfor - jeg havde en kollega, Mette som du ligner - tilmed stemmen også! Det var først bagefter, jeg tænkte over det. Hvor er det dejligt at gøre glædes- og taknemmelighedsstatus en gang imellem - der er sq meget, meget, - og det med kroppen kan vi/jeg da liiige huske dig på - du har i hvert fald været en rigtig flot mama her som gravid - vi krydset for den 18. knus

Losarinas mor sagde ...

Det er så godt at se sine taknemligheder på skrift !
Knus

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Lone: Mette er jeg blevet kaldt før faktisk. Det lagde jeg slet ikek mærke til : )
Miri: Ja, det er skønt at minde sig selv om de ting en gang imellem.

Jeannette Mariae sagde ...

Der er meget at være taknemmlig over og du har virkelig fanget hverdagens åbenbaringer. Tak ;-)

Henriette sagde ...

GUUDja ej hvor uchekket af mig. Det er jeg ked af. Jeg må have været lidt ukoncentreret den dag.

Knus