28. september 2009

En mors tanker...

Sommerhus i Ærø, da Max var 15 mdr.

...er sporet ind på, at jeg har lidt ondt af mig selv.
Sådan her så jeg gerne mit barn lige nu, men det er ikke tilfældet.
Jeg hentede først Max kl. 15.30, så Preben kunne komme med og være lidt sammen med Max, inden han skulle end til Lennart. Jeg føler nok lige tingene har hobet sig lidt op med hans aftaler, men det er så hvad det er. Det er jo min egen skyld jeg aldrig tager nogen steder om aftenen uden familien. Men da vi så henter Max har han kun sovet lidt over en time i dag og på gåturen hjem må Preben tage ham på skuldrene, for allerede der knækker filmen. Preben kører ret hurtigt og Max vinker lidt modvilligt farvel, for han vil da med. Sådan er det nok bare, når det er så kort de så hinanden i dag. Men så tænker jeg, at vi nok bare skal finde på noget afslappende, da alt er "nej" og gråd ligemeget hvad jeg foreslår. Så jeg finder Peter Plys frem og får ham endelig op ved siden af mig, så vi kan hygge os. Inden da har jeg måtte hæve stemme et par gange for at få ham ud af den der mølle, hvor intet hjælper ham.
Efter filmen skal vi så lave mad og det går nogenlunde, stadig med en dreng, der absolut ikke vil hvad moren vil og jeg stiller ikke engang nogle krav til ham. Han bruger lang tid med maden, der helt tydeligt driller ham og til sidst kommer han om ved siden af mig og får spist noget pasta og tomatsovs. Han vil heller ikke med i bad og tomme trusler om slet ingen bad kan jo ikke nytte, så jeg går i bad uden ham til at begynde med og får ham så til sidst ud ved igen at måtte sige...så er det sku nok, Max...kom så herud! Han kommer i bad og det har da en rimelig lykkelig udgang. Vi havner inde foran Byggemand Bob, da vi vist begge er drænet for mere kampgejst og det går godt derefter. Jeg fik ham i seng og efter en 5-6 gange, hvor han stod op er han vist endelig faldet i søvn. Her mens jeg har skrevet er bønnerne hørt. Tænk engang...han sover...der er ro. Først lørdag med en helvedes aften og så sådan en eftermiddag...så er en mors tanker lidt grå ; )

Ingen kommentarer: