18. august 2009

På vej op igen...

I går aftes gik jeg tidligt i seng i nedtrykt sindstilstand, virkelig bare opgivende og trist. Preben kom hjem fra Lennart og mødte bare sådan en zombie. Da jeg så kom i seng væltede følelserne ud over det hele til Preben og de ord der satte mest på plads fra ham var; "Men så kan jeg ikke hjælpe dig". Jeg tror jeg fandt ud af, at det er kun mig og det er for min skyld, jeg skal tage nogle beslutninger. Det var hvad jeg fik ud af hans sætning. Han vil jo så gerne hjælpe, men det er i virkeligheden kun mig, der ved hvordan.
Jeg kunne ikke sove og da vi hentede en jamrende Max ind omkring ved midnat havde jeg ligget 1½ time og vendt og drejet mig. Jeg faldt nok først i søvn ved et-tiden. Men i dag vågnede jeg med nyt mod på livet. Har fået ordnet nogle ting og er nu ved at melde mig til World of Warcraft, for som Preben prøvede på at sige til mig igår, så laver han også så tit noget meningsløst som afstressning. Jeg skal bare kombinere det med de andre ting der afstresser mig, så bliver det ikek så trivielt. Jeg læser jo meget for tiden, ser Prison Break igen og en film ind imellem og så har jeg jo min dagbog her på bloggen og vores hjemmeside der skal opdateres, som jeg holder meget af at gøre. Så livet går videre, energien vender og tingene løser sig : )

5 kommentarer:

Jeannette Mariae sagde ...

Han er meget vis din mand.

Vi kan ikke få andre til at løse vores problemer, det kan vi kun selv - og andre har måske også nok i deres egne, når det kommer til stykket ;-)

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Ja, det er rigtigt. Jeg har desværre delt alt for meget ud af mine, nok til alle. Men det er da heldigvis ikke helt sådan mere, nu sker det en gang imellem at jeg løber over. Men i det store hele er jeg glad. Endelig : )

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Og ja, min mand er meget vis, klart den mest pædagogiske og socialt bevidste her hos os ; )

Anna Adolf sagde ...

Rikke - du skal bruge din krop fysisk - ud at gå eller cykle når de der tanker kommer..Ellers løber din hjerne af med dig min søde ven!
Send lige en sms med dit mobilnr. - alles ist verswunden..

Rikke Bruun Berthelsen sagde ...

Anna: Du har helt ret, jeg ved det virker, men det er sådan noget selvforstærkende skidt, når jeg har det sådan. I dag har vi cyklet og dagen i det hele taget har været super god og så har jeg overskuddet. Men du har helt fuldkommen ret, jeg SKAL sku røre mig, det er nærmest et must med de ting jeg bakser med : )