2. august 2009

På ind i 29. uge

Det er ikke så meget jeg skriver om min graviditet og det er jo nok fordi det forløber rimelig godt for tiden. Der er ikke de store gener, lidt svimmelhed og tyngde i underlivet. Men lillebror er en livlig dreng, meget mere end Max. Der er totalt gang i ham.
Jeg skal nok snart i gang med det selv-hypnose program, jeg har tænkt på at følge v. Jacob Stracotta. Mere for at undgå stress og de følger jeg havde sidst. For selve fødslen afskrækker mig ikke så meget. Det er lidt fantastisk at tænke på, at der er 2 måneder og 3-4 uger hvor jeg kan nå alle de småting og projekter jeg gerne vil og det skal bare nydes. Jeg har jo allerede en 10-års dag med massage, italiensk mad og Harry Potter, en mini-ferie i Jylland og nogle børnefri dage at se frem til i den nærmeste fremtid, samt en tur i Jeannette Mariaes end, hygge med veninden Mie og 6 bøger som jeg forhåbentlig får købt og skal læse (Den første er kommet med posten i dag: )

4 kommentarer:

Jeannette Mariae sagde ...

Og jeg glæder mig til at se dig og din store mave.

Har du kontakt med Rikke M. Er det muligt, at du kan skrive til hende, at hun skal maile til mig for nærmere besked om den 28. ds. I bekræftende fald - tusind tak!

Knus fra engen ;-)

Unknown sagde ...

JM: Ja, det kan jeg godt gøre. Skrev til hende om vi skulle køre sammen, hvis hun skal med og den svarer hun sikkert snart tilbage på, så kan hun få nærmere detaljer.
Har nu fundet ud af at psyke og sjæl bogklubben heller ikke kan få bogen, da den er helt udsolgt fra forlag, så nu kan det kun blive på engelsk. Suk...hvor svært kan det lige være. Man kan købe den som e-bog, men det er nu ikke helt det samme.

Jeannette Mariae sagde ...

Jeg har et ekstra eksemplar, som du må få af mig. Husk mig lige på det, når vi ses.

Knus fra engen ;-)

Unknown sagde ...

Er det rigtigt, ej hvor er du sød : ) Ellers var det vist heller ikke blevet til noget. Det så lidt sort ud. 1000 tak, søde du!